- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 4 (1887) /
69

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - E. Skram: Den nye Literatur

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

haabe paa, og var »Agnete« ikke gaaet forud, vilde denne
Begyndelse have vakt megen og fortjænt Opsigt. Forfatterinden
skriver ud fra et nøje Kendskab til det dannede Provinsliv,
navnlig da til de unge selvstændig tænkende Frøkners Tanker.
Der er mere Baggrund i denne Fortælling end i den forrige, som
næsten udelukkende sysselsatte sig med sin unge, indtagende
Heltinde. Vi indvies i ikke faa af Livets Kuriosa i den lille
Købstad paa Mols, og overalt hvor dette sker, er Fremstillingen
livlig og klog. Og der er i Fortællingen om den Mand, som er
Genstand for Lærerinden, Frøken Esthers Kærlighed mange gode
Iagttagelser. Det er saa langt fra, at han er bleven til en Helt i
den gængse Betydning af Ordet, at han snarere er lidt
kedsommelig i sin brave Almindelighed som Teolog. Men netop i
Forsøget paa at holde ham indenfor Hverdagslivets graa Tone,
viser Frøken Vang sin Kunsts gode Art.

Esther opnaar til Forskel fra Agnete at blive forlovet med
den, hun elsker, og Fortællingen glider jævnt og forstandigt ind
over Forlovelsestidens dybe Vande. Men saa strander den
pludselig paa et Skær, som ingen skulde have drømt om kunde vise
sig. Frøken Esther bliver hysterisk. Hun har udstaaet en stor
Skræk, og i den Tilstand af nervøs-erotisk Spænding, hvori hun
i længere Tid har levet, slaar Tilfældet sig paa Hjærnen, hun
faar Hallucinationer, og Sygdommen antager hurtig Form af
religiøst Vanvid. Der er nu ikke noget forunderligt i dette.

Ganske vist har den unge Dame hidtil været en nok saa

solid Fritænker, men bestandig har der dog dæmret Fore-

stillingen om en styrende Gud bag alle de dristige eller forsagte
Overvejelser, og Forlovelsen med den religiøse Hr. Thordby har
paany tvunget hendes Tanker ind paa de kendte Veje, om
ikke af anden Grund, saa for med Energi at protestere. Nu
kommer hun imidlertid med et paa det rene med, at hun kun
har et eneste at gøre: at forsage. Og efter nogen Vaklen hæver
hun Forbindelsen med den Mand, hun netop nu elsker højere
end nogensinde. Skæret, hvorpaa Fortællingen er strandet, er
dog ikke denne Begivenhed. Hvor modig og sund end Esther
hidtil har vist sig at være, saa er der nok i hendes nu-

værende og foregaaende Tilstande, som kan forklare en saadan
Tingenes Vending. Nej Ulykken er, at Forfatterinden fuldstændig
misforstaar det, der gaar for sig. Ikke et Sekund falder det
hende ind, at Esther kunde være bleven ganske den samme som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1887/0079.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free