- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 4 (1887) /
78

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bertel Elmgaard: Dagbogsbilleder fra Jylland. Hemmelige Møder

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Byens stolteste Bygning med store Butikker langs Gaden og
rummelige Mødelokaler paa første Sal, hvor Demokratiet kunde
sidde trygt og støt og med Tiden drage den hele By til sig.
Men Grundlaget maatte være Enighed blandt Bønderne.

Hist og her fra blev der rettet Spørgsmaal til Taleren,
alle vedrørende Sagens økonomiske Side. De fleste blev fremsatte
med en vis Betænksomhed, maaske endog Betænkelighed, men da
de ikke forfulgtes videre, tror jeg, de gav Manden Haab. Der
kom, naar han endte en Replik, et lille sejerssikkert Smil, som
klædte hans skarpt tegnede Ansigt og det ivrige, stikkende
Blik smukt.

Og lige neden for Talerstolen sad en tæt Klynge af ældre
Bønder, tarvelige, barkede og vejrhærdede, som Folk ude fra de
skovløse Egne, og ved Nik og Tilraab gav de idelig deres Bifald
til Kende. Men de tilhørte en Tid, da en Bonde ikke offentlig
kunde tage Ordet, og paa Anmodninger om at deltage i
Ordskiftet svarede de med at stikke Hovederne sammen og begynde
en indbyrdes Samtale.

Kristen Jensens Haab var for let vakt. Ti det blev snart under
den følgende Forhandling klart, at der trods alt fælles manglede
en samlende Kraft i Forsamlingen. De forskellige Egnes
Syns-maader gjorde sig gældende. Kendte man i Forvejen Jordbunden
ude i Give og her inde langs Fjorden og Engene, forstod man,
hvorfra Uenigheden og Lysten til Kritik trak Næring. De
velhavende og rige Østerbo-Bønder var lunt overlegne, fordi Forslaget
egentlig hidrørte vest fra, og hos Vesterboerne føltes Misstemning
og Tryk ved at hine saa stærkt fremdrog Foretagendets Kostbarhed.
Det var jo netop fra den Kant, man havde ventet de fleste
Pengemidler. Fraregnet de politiske Betoninger i Indledningen, som
for øvrigt syntes faldne døde til Jorden, drøftede man udelukkende
de økonomiske Vanskeligheder. Dette vil undre adskillige. Hvor
er man ikke fra en vis Side tilbøjelig til at tro, at paa et saadanf
»hemmeligt Møde« udslynges de drøjeste Beskyldninger mod politiske
Modstandere, at alle mulige Stikord hvirvles op for at tænde Ild
i Gemytterne. Intet syntes at ligge disse Mennesker fjærnere.

Kristen Jensen talte hyppigt og stedse bedre. Han og et
Par andre stred tappert, stadigt med Haab, for Bygningen.
Et Par yngre Gaardmænd, øjensynlig Højskolefolk, og et Par rige
Østerboer, der følte sig som Odelsbønder, kritiserede vel ikke
fjendtligt eller skarpt, men dog med lunken Anerkendelse. Plan-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1887/0088.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free