Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Professor Kr. Erslev: L. Holberg: Kong Valdemars Lov
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
jurists Blik for skarpe Begrebsbestemmelser og formelle Distinktioner.
Ingen præcis Definition af »Valdemars Love« {leges kan baade
betyde Love og Lov) kan slaa til paa alle de Steder, hvor disse
nævnes; man maa vistnok lade sig nøje med at sige, at med
dette Udtryk, der første Gang møder os i Erik Glippings ulykkelige
Tid, mentes den hele Retstilstand i den svundne Storhedsperiode,
alle de Lovbestemmelser, der kunde føres tilbage til de gode gamle
Dage. Paa samme Maade tales der i England efter Normannernes
Erobring stadig om leges Edwardi regis, og det vilde være en stor
Misforstaaelse at tro, at dermed kun mentes de Love, som Edvard
Bekenderen havde udstedt. Udtrykket betegner alle de Love, der
gjaldt i hans Tid, hele den gamle Retstilstand i Perioden før
Erobringen, og et lignende vidt Omfang har »Valdemars Love« i
Danmark (Hist. Tidsskr. 4 Række V, 115). Hr. Holberg bekæmper
med Held den Mening, der tidligere gjaldt hos Jurister, at »Valdemars
Love« kun betyder Jydske Lov, men den lige saa snævre Fortolkning,
som han vil sætte i Stedet, kan heller ikke fastholdes.
Noget ganske andet er det, om Holberg ikke har Ret i,
at den Forordning, der tidligere med meget tarvelige Grunde
henførtes til Kong Abel, i Virkeligheden er ældre og stammer fra
Valdemar Sejr. Der er en Del, der taler derfor; Spørgsmaalet
forekommer mig dog ikke at være særdeles vigtigt. Det har sin
Betydning for den, der vil forfølge hver Konges Historie i
alle Enkeltheder, men om Forordningen er udstedt 1241 eller 1251,
har ikke meget at sige for vor Forstaaelse af Datidens hele Statsret.
Lad derfor Holberg end have Uret i sin Teori om »Valdemars Lov«,
Bogens Tyngdepunkt ligger i Virkeligheden ikke der. Det bedste
i Holbergs Bog, del er netop det indtrængende Studium af selve
Forordningen og dens enkelte Bestemmelser, det er Paavisningen af,
hvor meget der kan læres om Danmarks gamle Statsforfatning af
disse korte Artikler. Man har hidtil altfor udelukkende studeret
Valdemarernes Stat ud fra Provinslovene, skøndt disse kun aldeles
undtagelsesvis omhandler den offentlige Ret; man har af den
ringe Rolle, som Kongedømmet spiller i de enkelte Landskabers
Love, ment at kunne slutte, at Kongen i det hele kun greb lidet
ind, at han hverken havde lovgivende Myndighed eller Domsret.
Mod denne Fremgangsmaade og dette Resultat er det, at Holberg
med Føje protesterer. Han paaviser, hvorledes den meromtalte
Forordning dels udtrykkelig taler om Kongedømmets Indgriben
paa mange Punkter, dels netop ved at begrænse Kongens eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
