Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. phil. J. A. Fridericia: L. Koch: Kong Kristian den Sjettes Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og Holberg, men kun med Hensyn til deres Angreb paa den
herskende Videnskabeligheds Unytte. De havde dog et
almindeligere Tilknytningspunkt i deres fælles Kamp mod den bestaaende
Autoritet, denne Livsnerve for det daværende Samfund, og for
en større Frigørelse af den enkelte Personlighed, om end med den
store af Hettner paapegede Forskel i Opfattelsen af hvilken Side
af Personligheden der burde tillægges størst Vægt. Vil man
vurdere Betydningen af Kristian VI’s Tidsalder for
Aandsudviklingen i Danmark, er der stærk Grund til mere end i forbigaaende
at fremhæve, at Udgivelsen af Holbergs Niels Klint og af hans
Moralske Tanker, de Skrifter, i hvilke han utvetydigst lægger sine
rationalistiske Anskuelser for Dagen, falder indenfor Kongens
Regeringstid. Pietismen slog langt stærkere og langt pludseligere
igennem i Samtiden end Holbergs Aand og Tanker, og selv om
den forsvandt noget fra Overfladen, holdt den sig i adskillige Lag
af Befolkningen for selv i vort Aarhundrede til sine Tider at vise,
at den levede, men paa den anden Side har dog Holberg til
Held for Erkendelsens og Aandssundhedens Fremskridt sat større
Mærker paa det danske Folks Kulturliv.
Det er ikke Hensigten her at gaa nøjere ind paa de andre
Partier af det foreliggende Skrift. Kun nogle faa Bemærkninger
skulle gøres. Et gennemgaaende Træk hos Forf. er Ædruelighed
i Opfattelsen, men nogen Knaphed i Fremstillingen. Vidtløftigst
er Forholdet til Udlandet behandlet, og, som naturligt er, dvæles
særlig ved Spørgsmaalet om Kronprins Frederiks Valg til svensk
Tronfølger; der lægges her ikke Skjul paa de uheldige Sider af
den danske Politik og paa Kongens og Schulins Ansvar for at
have gjort kostbare Tilløb til en Plan, som man dog, rigtignok
lykkeligvis, savnede Mod til at forsøge gennemført i det afgørende Øjeblik.
Hvad Fremstillingen af Bondestandens Kaar angaar, har
Forf. vistnok Ret i, at det ikke var Hensynet til Bøndernes Tarv,
som var bestemmende for Ivar Rosenkrands og de øvrige
Medlemmer af Konseillet, naar de fraraadede Landmilitsens
Genoprettelse. Man savnede i det hele ganske Blik for, at der behøvedes
en gennemgaaende Forandring af Landboforholdene, før der var
Udsigt til en Forbedring af den økonomiske Tilstand. I
Fortvivlelse over Bøndernes Rømning fra Godserne vaklede man fra
det ene Middel til det andet for at holde Karlene til Stavnen,
indtil man havnede i en stærkere og stærkere Gennemførelse af
det ligefremme Stavnsbaand. Man kan dog ikke sige, at det var en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
