- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 4 (1887) /
98

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Professor V. Falbe-Hansen: Statistiske Oplysninger om Staden København

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

statistisk Oplysning, foretrækker man derfor at rette en
Forespørgsel om den til en eller anden, i Stedet for selv at søge den
i de statistiske Værker. Enhver, der har staaet i Forbindelse med
et af de statistiske Bureauer, ja enhver Privatmand, som er
bekendt som »Statistiker«, véd af Erfaring, hvilken Uendelighed af
Forespørgsler, der rettes til én om alle mulige statistiske
Oplysninger, som vedkommende selv med nogen Ulejlighed kunde skaffe
sig. Den Betydning, de statistiske Værker have, kan derfor paa
ingen Maade bedømmes efter Antallet af deres Læsere, og naar det
er Værker, der udgives af en offentlig Anstalt, endnu mindre af
Antallet af Køberne, ti de allerfleste af dem, der læser og benytter
Bøgerne, faar dem gratis tilsendte.

Statistikens Betydning er en lignende som Bogholderiets.
Den holder Bog over alle de vigtigere sociale Funktioner — for
saa vidt de lader sig gribe og udtrykke i Tal; den paaviser den
Udvikling, der finder Sted i Samfundet, angiver Bevægelsens
Retning, dens Styrke og hvor langt den er naaet. Den giver derved
de ledende Mænd i Staten eller Kommunen en Række af vigtige
Oplysninger, uden hvilke de vilde famle i Blinde. Uden Statistik
havde de maaske nok en Fornemmelse af, hvorledes Situationen
var, men de var mere udsatte for at gribe fejl, og de havde intet
Bevismateriale, paa hvilket de kunde støtte sig, og ved hvis Hjælp
de maaske kunde overbevise andre. De var stillede som den
private Forretningsmand, der ikke holder nøjagtigt Bogholderi;
ogsaa han har en almindelig Forestilling om, hvorledes hans
Status er, om der er Fremgang eller Tilbagegang, og om
Forretningen paa et eller andet Punkt er kommen ind paa et mindre
heldigt Spor, men nogen Sikkerhed for, at denne Fornemmelse er
rigtig, har han ikke, det giver først Bogholderiet ham. Et
ordentligt Bogholderi kan ofte volde en betydelig Udgift, og dets
umiddelbare daglige Nytte kan undertiden synes tvivlsom, men Betydningen
af at have klar Oversigt over Forretningens Gang og Resultat i
alle dens Forgreninger er saa indlysende for enhver dygtig
Forretningsmand, at han betragter det som saare urigtigt ikke at
skaffe sig den. Staterne har allerede længe haft Øjet aabent for,
at det var nødvendigt at føre det Samfunds-Bogholderi, som
Statistiken kan yde. Kommunerne er først senere kommen med, men
de fleste større Byer i Udlandet have dog i den nyere Tid
indrettet sig et saadant; enten som et selvstændig statistisk Bureau
eller som en Afdeling af et eller andet kommunalt Kontor. Her

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1887/0108.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free