- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 4 (1887) /
104

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arthur Aumont: Teatrene

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ikke, at det at blive hans Hustru ikke er en Ære for mig, tvært imod den
tungeste Vanære", udbryder hun. Dette er mange Gange bedre set end Denise,
der af bare Ædelhed og Taknemmelighed gaar hen og ofrer sin Ære.

Helt anderledes ser den bedragne Moder i Fru Agreils sidste Skuespil
Ensam paa denne Sag. Thora Edlins Forfører var — hende uafvidende —
gift Mand og havde saaledes i Henseende til Ægteskab lovligt Forfald. Maaske
vilde hun ogsaa i andet Fald have været for selvstolt til slig en Kamp som
Valborgs. Nu er hun hærdet gennem dagligt Slid og Nød, har taalt Haan og
Spot for sin Datters Skyld, med knejsende Hoved byder hun Barnet og
Frøkentitlen frem for al Verdens Øjne: hun har intet at dække over, sand vil hun
være mod sig selv, sand mod sin Datter, sand mod hele Verden. Hun tror
usvigeligt, at alt dette gør hun for sin elskede Yngvas Skyld, medens hun i
Virkeligheden er bleven forstenet i sin .Sandhedsmani", hun er bleven, hvad
en hurtig Betragtning kalder en hjærteløs Egoist, hun kan ikke mere bøje sig
for andres Ve og Vel. Datterens hele Lykke ligger i hendes Haand: blot hun
vil gifte sig pro forma med sin tidligere — nu koneløse — Elsker, men hun
kan ikke strække sig saa vidt; det vilde være at .rive hele min Bygning ned",
siger hun. Nej maa hun sige, hvor svært det end er, hendes Datter skal ikke
gaa under, fordi hun i et Øjebliks Svaghed sviger sin Pligt.

Der er en højst glædeligt Fremgang fra Frelst gennem Dömd til Ensam.
Farverne, Fru Agreli fra først af anvendte, vare grelle, og tykt smurte paa blev
de, Lys og Skygge fordeltes langt fra retfærdigt, Dag og Nat stod overfor
hinanden med en dyb Kløft imellem, Tonerne, der klang gennem Replikeme,
vare ikke Livets, men det lavede Melodramas, Personerne ikke Mennesker, men
udstafferede Ideer, hvor man tydeligt mærkede Forfatterindens Sympatier og
Antipatier. Nu derimod er det lykkeligvis helt anderledes, ingensteds i Ensam
tager Fru Agreli Parti for eller imod, man mærker hele Tiden en priselig
Ængstelse for at give den ene for meget og den anden for lidt baade af godt
og af ondt. Lyset er roligt og klart, Farverne bløde og milde, og Haanden,
der fører Penslen, let og rund. Endnu klæber der lidt belærende Deklamation
ved Replikerne, endnu er Fru Agreli i Henseende til Apparat ikke
nøjeregnende nok, hun vil saaledes nødigt helt slippe sine Ræsonnører, for hvilke
Doktor Sandén i Ensam er en ganske vindende Repræsentant; endnu angiver
Forfatterinden ikke bestemt nok, hvor paa Samfundsstigen hendes Personer
hører hjemme, saaledes som nu f. Eks. Thora Edlin: i hvad Egenskab har hun
færdedes imellem alle disse beundrende Baroner, deres jævnlige var hun nok
ikke. Dog Stigningen fra de tidligere Skuespil lader haabe det bedste for
fremtidige Arbejder fra Fru Agreils Haand. Og det er at ønske, at
Dagmar-teatret og vore andre Teatre ikke ved Frelsts Skibbrud lader sig afskrække fra
det svenske Drama: baade Strindberg og Fru Edgren som Fru Agreil selv
har berettiget Krav paa vore Teaterdirektørers Opmærksomhed.

At søge til et saa nærliggende og nærbeslægtet Land som Sverige er i
alt Fald langt naturligere og sundere end at søge til Frankrig, som vore Teatre
saa tit gør, og som Dagmarteatret efter Frelst ogsaa gjorde. Det fremdragne
Stykke Fromont jun. & Risler sen. var for kun et Par Aar tilbage en Succes
paa Kasino, og nu mærkede man allerede disse faa Aar som trykkende
Alderdom. Vil vore Teatre endelig hente Skuespil fra Frankrig, burde de maaske
betænke, at paa] Dramets Omraade er Norden, lovet være Henrik Ibsen, langt
forud, og at de Stykker, ’der gør størst Lykke i Paris, maaske intetf nyt eller

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1887/0114.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free