Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Kristofer Kristofersen: I Fred
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Nej — dem skal hun Mor ha. Du har nok
Frittesygen, du.«
Professor Rask skoggerlo, og Jentungen lo med i lange,
højtklingende Triller, men saa blev bun pludselig alvorlig igen og
sagde med et utaalmodigt Kast med Overkroppen:
»Nej — nu faar du købe, hører du. Tror du, jeg har
Tid til at staa her og fjase al Kveld udover!«
»Jeg faar vel betale dig for Tort og Tidsspilde, da.«
Professoren holdt et Kronestykke hen til hende. Hun trak sig et
Skridt tilbage og lagde Hænderne med Spandet paa Bagen.
»Du faar nu ikke gøre Nar af mig heller«, sagde hun
voksent og i krænket Tone.
»Tag Pengen, du, Jenten min. Du skal ha den, fordi jeg
synes saa godt om dig.« Professoren rejste sig og klappede
Jenten over det lurvede Haaret. Da saa hun op med glade
Bame-øjne, tog mod Pengestykket og nejede dybt, der hun hviskede
Tak, rakte saa Spandet og bad Professoren tømme det.
»Nej — tag det med dig hjem. Og kom snart igen. Hør
nu, du skal ikke fortælle andre end Mor din, hvor du fik Pengen
fra. Køb saa først noget godt til dig selv.«
Hun var blet undselig. Hun følte sig ikke længer som
den rare Mands Ligemand.
»Godnat, Sigrid! du maa ikke glemme at komme igen.
Kan du komme i Morgen?«
»Nej — da skal jeg paa Fisketørking«, sagde hun med
lidt genvunden Selvfølelse. Saa nejed hun igen saa dybt, at det
korte Skørtet næsten rørte Jorden, trak sig ind i Skogen og
forsvandt.
Professor Rask smilte, tænkte paa at tage sig en ny Pibe,
men bestemte sig om igen og gik til Sængs i bare Fred og
Huldsalighed.
Jentungen lagde paa Sprang nedover Bakkerne imod Byen;
hun sang, saa det gav Ljom i den stille Aftenluft; hun var glad,
glad, bare glad. Det var om at gøre at naa Byen, før
Smaa-butikeme var lukket, for den rare Manden med det store, graa
Skægget havde jo sagt, at hun skulde købe sig noget godt først.
Godt — hun havde faat Brystsukker en Gang, det var det bedste,
hun vidste; det vilde hun købe — et til Mor, et til lille Petrine
og et til sig selv; og endda blev det nok mange Penger igen til
Mor. Jo, det var aabent endnu hos Jerichau. Hun småt ind.
8*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
