Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Kristofer Kristofersen: I Fred
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Der stod Betjænt Vangberg bag Disken, rød og sved; han saa
riglig morsk ud. Men hun var ikke ræd, for hun havde ikke
gjort noget galt, det var de stygge Skøjergutterne, som brugte at
raabe »Vargbein« efter ham; hun havde aldrig raabt. Derfor
sagde hun saa dristig, som god Samvittighed gør, mens hun
kakkede med Kronen mod Disken:
»Værsgo faa for en Skilling i Brystsukker.*
♦ Pigen for Disken tog med træt Haand Glasset fra Vinduet
og tællede op, men før hun i sin Søvnighed vandt sig til at tage
imod Betalingen, var Betjænt Vangberg fremme.
»Hvor har du faat Penger til at købe Brystsukker fra,
Mor?« hvæste han. »Et helt Kronestykke og — haahaa! Naa,
hvor har du faat det fra?« Han satte de røde Øjne i Jenten og
gjorde sig bister. Hun blev lidt ræd, men mindtes, at hun intet
galt havde gjort, og svarte da hurtig:
»Jeg har faat dem hos––––-.« Nej, det var jo sandt, han
havde forbudt hende at sige det. Saa standsed hun braat.
»Naaja — faat dem, ja — hos — naa — naa — hos
hvem? hos ingen vel? — du har glemt det, ja.« Betjænt Vangberg
. lo bistert. »Du skulde vel ikke ligesom ha kommet til at ta den
vakre Skillingen etsteds vel? Naa — kom saa og følg med mig,
saa skal vi faa Greje paa Tingen.«
Der var mange Folk paa Boden, somme drak 01, somme
fik sig en »Kvelding«, og somme stod bare og vented paa, at
nogen vilde spandere. Nu samled de sig alle om Jentungen. Hun
blev ræd, begyndte at skælve og graate. »Det er jo Ungen til
Sørpe-Marit«, oplyste en Mand. »Det var rimelig, at hun da
maatte begynde tidlig — kom saa, Mor!« sagde Vangberg og tog
Sigrid om Haandledet. Da fik hun endelig Mælet op. Hun skreg:
»Jeg vil hjem — jeg vil hjem — jeg vil hjem!« og mere var det
ikke mulig at faa ud af hende, hvor mange der end forsøgte at
lede Forhøret. Somme vilde, at hun skulde føres hjem og der
forhøres sammen med Moren, andre, at hun skulde bringes paa
Politikamret, forat By fogden kunde faa det ud af hende. Men
Vangberg kendte sin Instruks, som lød paa, at alle Forbrydere,
der grebes paa fersk Gerning efter Klokken ni om Aftenen, skulde
bringes op i Distriktsfængslet til Opbevaring til næste Formiddag.
Og følgelig trak han af med den næsten paa fersk Gerning grebne
Smaajente, som bare skreg: »Jeg vil hjem!« og holdt fast paa
Spandet. Kneipen skulde lukkes i det samme, og Dagdriverflokken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
