- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 4 (1887) /
113

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Kristofer Kristofersen: I Fred

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

kunde derfor med rolig Samvittighed slaa Følge opover til
Raad-stuen. Det var en Adspredelse, det ogsaa, at se en liden Tyvjente
blive arresteret. Vinduer blev lukket op i Husene langs hele
Passagen, og Kærringer dukkede op hist og her og dannede moralsk
forbitrede Grupper.

Men da Sigrid var kommen ind i den mørke
Fængselskorridor og hørte Vagtmesteren ringle med de store Nøkler, da
kunde hun ikke mere lystre Forbudet; hun kasted sig ned paa
Gulvet og skreg:

»Jeg har faat Kronen hos Manden i Lia!«

»Hos Manden i Maanen — ja,« sagde Vangberg og løfted
hende op. En forfærdelig Rædsel greb hende. Hun skreg og
spændte, men Vangberg bar hende ind i Cellen og trued med
Ris, hvis hun ikke vilde tie. Men hun skreg og stortuded hele
Natten gennem.

Sørpe-Marit, Mor til den stakkers Jentungen, laa fuld der
hjemme i Skarvehytten og snorksov med vesle Petrine, som skreg
efter Søster Siri og Mad.

— Professor Rask sad den næste Formiddag og nød sin
Fred, røg Tobak og følte sig vel, da Betjænt Vangberg viste sig.
sveddryppende og tørrende den bare Isse med det røde Tørklæde.
Efter en Del Indledninger af privat Karakter, der anvendtes for at
komme paa en fortrolig Fod med Hovedvidnet i Sagen mod Sigrid
Isakssen, fortalte Vangberg om Gaarskveldens Bedrift, og at den
udspekulerte Tyvjente havde sagt sig at have faat Penger af den
fremmede Mand oppi Lien.

Professoren havde rejst sig. Han var bleg af Harme og
dampede stærkt.

»Og saa har I ladet den stakkers Jentungen sidde i Fængsel
i hele Nat?«

»Maatte vel det, kan De vide.«

»Fortalte hun ikke alt i Gaar, at hun havde faat Kronen
af mig?«

»Jo–––men — Ungerne er bestandig saa fuld af Løgn.«

Vangberg havde i en halv Menneskealder gaat efter den Instruks,
at man skulde gaa ud fra, at Ungerne løj. Men Professor Rask
bed et Led af Pibespidsen og tordned løs:

»Og De er fuld af Brændevin! — Gaa, Menneske, eller jeg

henter min Stok og prygler Ryggen i Stykker paa Dem!–––––-

Stakkers Barn — stakkers Barn!« lagde han næsten graatende til,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1887/0123.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free