Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Kristofer Kristofersen: I Fred
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
greb sin Hat inde i Gangen og løb nedover Bakkerne — næsten
Uge hurtig som Barnet i Gaar.
Vangberg stod en Stund i højeste Forbavselse med det
røde Tørklæde halvt løftet op til Issen.
»Naanaa,« brummede han for sig selv. »Det var en fin
Behandling af Lovens Folk. Gid, han vilde gentage det for
Byfogden! ––-Saa han sprang!« og Vangberg luskede efter saa
fort, han kunde.
Professor Rask kom stormende ind i Retssalen, hvor
Byfogden sad i tryg Majestæt og krydsforhørte Sigrid, som hulkede
og græd. Sørpe-Marit var der ogsaa. SkinheUig stod hun med
foldede Hænder, Taarer i de driksprængte Øjne, og formanede ind
imellem Byfogdens Spørgsmaal Datteren til at tilstaa. »Jeg har
optrækt dig i Kristendom og Gudsfrygt, Barn, — hvor kunde du
gøre mig den store Synd?« sagde hun snøvlende.
»Jeg har ikke stjaalet — jeg har ikke stjaalet!« jamrede
Barnet.
»Nej, du har ikke stjaalet, lille Vennen min,« kastede
Professor Rask sig midt ind i Forhøret. »Slakkers Barn, hvad har
de gjort med dig?« Han klappede hende ømt over de forgrædte
Kinder og var selv saa nær ved Graaten.
Byfogden sad maalløs af Forfærdelse.
»Hr. — Hr. — Hr. —,« begyndte han endelig stammende.
»De — De — De krænker Retten, min Herre.«
»Retten? — Bestialitet og Grusomhed!« raabte Professoren,
saa Lagretten, Vidnerne og Tilhørerne skvat.
Byfogden stammede og stottede og spyttede. Dette var
ham en Scene af de umulige; det kunde ikke være sandt; jo,
Manden med det graa Skæg stod der og sendte ham Lyn paa
Lyn bag Brillerne.
»Faar Barnet saa gaa?« spurgte Professoren roligere. »De
hører, at jeg har git hende Pengerne.«
»Jamen — jamen — jamen — De har krænket Retten,« fik
den lille tykke Embedsmand endelig frem.
»Det biir min og ikke Barnets Sag; De véd, hvor jeg er
at finde.« Og med det forskræmte Barn ved Haanden gik
Professor Rask ud af Retssalen fulgt af Byfogdens forbavsede Blik
og Skaren af dem, som i aandeløs Spænding havde overværet
dette Optrin, hvortil ingen i Byen kendte Sidestykke.
— Faa Dage efter fik Professor Rask Indkaldelse for Retten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
