Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Emil Hannover: „Zwinger“ i Dresden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Franz I, den skønne Maria Theresias Mand, levede lige indtil sin
Død med sin Elskerinde, Fyrstinde Auersperg.
Om August den Stærke skriver Markgrevinde Frederikke
Sofie Wilhelmine (en Søster til Frederik den Store), at »han holdt
sig et helt Serail*. Af hende og andre samtidige fortælles det
ogsaa, at han kunde tælle 350 Børn, og Philaréte Chasles tildeler
ham 700 Elskerinder. Men hvorledes det end forholder sig med
disse Tal, kan man i hvert Fald af fyrstelig ærede og anerkendte
Favoritinder tælle tolv, og da disse langtfra udfylde Kongens Liv,
kan man dertil regne adskillige, da — som Baron v. Pöllnitz
udtrykker sig — August »in dieser Beziehung keine Unthätigkeit
liebte«. Og han holdt overhovedet i ingen Henseende af
Uvirksomhed, — til Sorg for sit Land, hvis Ulykke han forøgede ved
hvert Skridt, han foretog.
Hans urolige, lidenskabelige Hoved var uden Originalitet;
det efterlignede overalt. Snart vilde han fremtrylle et Dresdensk
Venedig, hvor Alt-Markt maatte tjæne som Markusplads. Snart
holdt han Dyrefægtninger af den Art, han havde set og selv
deltaget i under sit Ophold i Spanien. Snart lod han Parker
anlægge i den franske Havearkitekt Le Nötres Stil. Men man
maa lade ham, at han, navnlig i Sammenligning med den
pedantiske Plagiator Frederik 1, udviste nogen Genialitet og megen
Smag som Ludvig XIV’s Efterligner. Just i har med originale
og træffende Udtryk defineret hana Smag saaledes: den var
grotesk-elegant, gigantisk-snørklet, galant-sultanisk. Og den, der
i Dresdens historiske Museum, i »Grunes Gewolbe« eller paa
Jagtslottet Moritzburg har set, i hvilket Hav af Kuriositeter af den
mest stilløse og ofte taabeligste Art, August har levet og svælget,
maa give Just i Ret. Men nøjere bestemt var hans Smag dog
ikke uden Finhed. I de Gouacher, som de tvende Kostymekunstnere
Moock og Schoene maatte gøre til Erindring om Kongens Festtog,
er Farverne gennemgaaende af stor Harmoni. Men Stilløsheden
hersker i alt: Negre udstyres med romerske fasces, og Apolio,
Diana og Hermes smykkes med Allonger, Sminke og Pudder.
Og vel at mærke, var Kongen selv Festarrangør. Han udkastede
Programmer og Dragter og offentliggjorde sine Udkast i kostbare,
kobberstukne Værker. Han var den ledende Aand som Digter,
som Regissør og første Skuespiller.
Hoffet blomstrede, sugende Næringen fra Land og fra Folk.
Medens saaledes dette i Aaret 1719 led Hungerskvaler, og Dyrtid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
