Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Emil Hannover: „Zwinger“ i Dresden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
efter forskellige Opgivelser varierer mellem én og tre Mili. Thaler.
Som Tegn paa Tidens vilde Indfald kan det fortælles, at et enkelt
Fyrværkeri, paa hvis Opstilling 200 Tømmermænd havde arbejdet
i et halvt Aar, og hvortil der var fældet 18,000 gamle Træstammer,
knaldede uafbrudt fra 9 Aften til 2 Morgen. Og som Eksempel
paa Hoffets dumme Humor kan det anføres, at der ved samme
Lejlighed blev fortæret en Kage, der var 28 Fod lang, 12 Fod bred
og 3 Fod tyk. Den blev paa en med otte Heste forspændt uhyre
Vogn transporteret til Taflet, hvor den under Overstatsbygmesteren
Pöppelmanns Opsigt blev skaaret i Stykker af en Tømmermand.
Hofpoeten Kö ni g har i sin Epopee »Augustus ira Lager« besunget
den hele Gallimathias, og Venetianeren Zucchi har paa Kongens
Opfordring afbildet den i 200 Folio-Kobberstik, for hvilke han
erholdt 200,000 Thaler.
End videre hørte August’s Besøg ved Leipziger-Messen ti!
Statsfornøjelserne. Hver fremmed fik en Messegave, og man vi!
indse, at Kongens Udgifter dertil kunde tælles i Hundred-Tusender,
naar man véd, at der f. Eks. ved St. Michaelmessen 1699 indfandt
sig ikke mindre end 38 fyrstelige Personer, 28 polske Magnater og
6 Gesandter. Og hvilke Gaver maatte August ikke give en
Königsmark, en Kosel eller Dönhoff, — de offentlig ærede
Mætresser.
Det er da let at forstaa, at Kongens pekuniære
Omstændigheder maatte derangeres af slige Udgifter, og intet beviser bedre
hans ofte utrolig ydmygende finansielle Forlegenheder, end hans
Forhold til den som Porcellænets Opfinder berømte Johan
Fr. Böttger.
Som bekendt var det ved et Tilfælde, at denne i Aaret 1707
opfandt Porcellænet, der skulde blive Sachsen en saa rig
Indtægtskilde. Da han i Slutningen af Aaret 1701 kom til Dresden som
en 16aarig Apotekerdreng, gik der allerede Ry af hans Guldmageri,
og Efterretningen om hans Ankomst virkede elektrisk paa den
overtroiske Konge. Denne var paa den Tid i saa stor Forlegenhed,
at han ofte, naar han kom fra Warschau, tog ind i Pillnitz for
at undgaa sine Kreditorer i Dresden. Skøndt Kongen af Preussen
fordrede Böttger udleveret, ilede August med at sikre sig den
kostbare Guldfugl og lod ham anbringe i det kurfyrstelige Slot,
hvor han blev godt behandlet, men strængt bevogtet. Statholderen,
Fyrst v. Furstenberg, til hvis særlige Opsigt Böttger var betroet,
afrejser saa i December 1701 til Warschau, hvor Kongen opholder sig,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
