- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 4 (1887) /
126

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Emil Hannover: „Zwinger“ i Dresden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

i Begyndelsen af forrige Aarhundred var en fuldt ud monarkisk
Kunst.

Det aandelige Liv, som August den Stærke vakte i sit Landr
eller rettere ved sit Hof, gennem Indkaldelsen af fremmede Kunstnere,
var opstaaet uden bydende Naturkonsekvens og varede derfor saa kort.
Der var italienske Operister, franske Komedianter og belgiske
Danserinder, ja selv en bajersk Hofnar og en finsk »Hofkæmpe«.
Der var end videre Hofmalerinden Venetianerinden Rosalba Carriera,
der havde smykket det saakaldte Venustempel i Pillnitz med sine
marvløse Pasteller, der endnu udgør den største Del af
Dresdener-Galleriets Pastelsamling. Hun var yndet, fordi hun med en næsten
la Toursk Virtuositet kunde tumle de brogede Kridt med fornøden
blødagtig Diskretion. Hendes Portræter ligne hinanden, saaledes
som Originalerne lignede hinanden: Parykken, Sminke og Pudder
udjævnede hvert kantet Træk og gjorde Personeme skabelonsmæssig
éns. — Der var Pariseren Louis de Sylvestre, af hvis
pompøsgrandiose Billeder man endnu træffer adskillige i Dresdens
Samlinger og paa Moritzburg: en rutineret, men tom Allegorist, en
indsmigrende, middelmaadig Portrætmaler, en sleben Hofmand. —
Der var Billedhuggerne, Italienerne Balestra og Corradini, der i
Forbindelse med den af sin Samtid stærkt overvurderede
Salz-burger Permoser befolkede Grosser Garten med en Statuehær paa
1500 Stykker, — en Herlighed, om hvilken de enkelte italienske
Vaser og Grupper, der ere levnede fra Belejringen 1759 (da
Preusserne skød til Skive mod de stakkels Figurer), kun giver et
temmelig fattigt Begreb.

Og endnu mere end der skabtes Kunst, samledes der Kunst.
Det Samlerraseri, der under August den III naaede sit Højdepunkt,
begyndte allerede under August den II. Gmnden til Antiksamlingen •
lagdes ved den saakaldte Brandenburgersamling, som i Aarene
1723—26 afkøbtes Fr. Wilhelm af Preussen. Senere (1728) kom
endnu hertil Indkøbet af Fyrst Chigis og Kardinal Albanis berømte
Samlinger, der erhvervedes for en samlet Sum af 70,000 Thaler,
og som endnu udgør Hoved bestanddelen af Dresdens Antiksamling,
der i mere end et Aarhundred ’var den eneste saadanne større
Samling i Tyskland. Bekendt er end videre August’s
Porcellæns-mani, paa hvilken der allerede ovenfor er givet .Eksempel, og
som kostede Landet fabelagtige Summer. Porcellænssamlingen i
Museum Johanneum er den Dag i Dag enestaaende i sin Art.
Endelig lagde August i Aaret 1722 Grunden til det nuværende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1887/0136.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free