- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 4 (1887) /
130

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Emil Hannover: „Zwinger“ i Dresden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Som allerede sagt var »Zwinger« August den Stærkes kæreste
Projekt. Hvor stor Andel han selv har haft i Planerne dertil,
lader sig ikke mere paavise; men selv om man paa enkelte af de
originale Udkast træffer Bemærkninger som denne: »Nach diesem
Riss soli gebauet werden*, skrevet og undertegnet af Kongen,
og selv om Pöppelmann i sin underdanige Fortale til sine
Kobbertavler roser Kongens store Kunstsans og Indsigt, kan man dog
sikkert tilkende Bygmesteren saa godt som hele Æren for
Foretagendet. I modsat Fald havde han heller næppe vovet at
paaskrive sine Tegninger et »Pöppelmann inv.«. Men Kongen
betragtede Foretagendet som et personligt Anliggende og optraadte
her som overalt med suveræn Egenraadighed. Straks da
Bygningen var paabegyndt, nedlagde nemlig Greverne Flemming og
Wackerbarth Indsigelse mod den derved skete Gennembrydning
af Fæstningsmuren, men i en Resolution af 9de August 1711
erklærer Kongen sig for Bygningskunstens særlige Beskytter, og
i en følgende Resolution af 16de December samme Aar forbeholder
han sig fri Disposition over Terrænet og paabyder, at der ikke
maa lægges Bestræbelserne for at gøre »Zwinger«-Bygningen
»möglich regulair« nogen Hindring i Vejen.

Og virkelig er netop den af Kongen gentagne Gange
anbefalede Symmetri i Planen af fremherskende Betydning for
»Zwingercs arkitektoniske Virkning. Paa to Ting er denne
fornemmelig beregnet: den grandiose Rum- og den lokalé
Pragt-Udfoldning.

Hvad nu først Rumudfoldningen (d. v. s. Grundplanen og
de derpaa anbragte arkitektoniske Hovedmasser) angaar, da er
den ordnet i en klar Komposition. Det er en næsten ligesidet
Karré, hvis to Sider, den østlige og vestlige, aabner sig og giver
Plads for Indsænkninger, for hvis Ender polygone Pavilloner ere
anbragte. I Karréens Hjørner findes aflange Pavilloner, og paa
den sydlige Side brydes det lange Galleri af en høj Portal. Den
nordlige Side blev aldrig bygget, men skulde have svaret ganske
til den sydlige. Ti efter at der i Aarene 1711—22 var bevilget
en aarlig- Sum af 48,000 Thaler til Foretagendet, maatte dette
allerede i Februar 1718 foreløbig indstilles paa Grund af
Finans-vanskeligheder, væsentlig fremkaldt derved, at man lod den
pragtfulde indre Udstyrelse ledsage Opbygningen Skridt for Skridt.
Der blev til Lukning af Karréen bygget en Mur paa Nordsiden,
hvorpaa de paatænkte ydre Dekorationer blev malede. Senere

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1887/0140.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free