- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 4 (1887) /
139

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Emil Hannover: „Zwinger“ i Dresden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

til to Millioner Thaiers Værdi. Heller ikke har Befolkningens
Forskrækkelse o7er de 330 affyrede Kanonskud endnu lagt sig helt.

Det er nu den 20de September. Gaarsdagen har den lille
Hær, som udgør Brudegæsterne, surmulet en Smule, ti den store
Opera, der skulde gives, maatte udsættes til paa Torsdag paa Grund
af en af Aktørernes Forfald. Meget rood deres Vilje og Vane har
Gæsterne derfor maattet hvile. Imedens har Haandværkeme arbejdet
flittigt nede i Zwingerhaven for at skaffe alt færdigt til i Dag.
En Mængde Oranger er borttagne for at give Plads for 60 Boder,
betrukne med gult og blaat Klæde,.Stilladser for Akrobater og et
lille Teater, hvor Danserinder vil optræde og »la force de Hereule*
blive givet. End videre er der rejst seksten Pyramider med slebne
Glasskaale, der i Aften vil straale i uendelig Pragt. Kl. 10 i Morges
kom Kongen ganske uventet. Majestæten plejer ikke at rejse sig
saa tidlig af Søvnen. Han var uden nogen som helst Ledsagelse. Den
høje Skikkelse i den sorte Fløjels Morgendragt med den løse Kappe
tager sig paa Afstand godt ud, og først paa nærmere Hold ser
man, at Kongen er nær de 50. Han gaar med Besværlighed, som
smertede ham hans ene Ben. Øjnene er store men af en
ubehagelig grumset, vandblaa Farve, Ansigtsteinten er medtaget,
bedækket med smaa, rødbrune Udslet, som et Lag af unaturlig stærkt
rød Sminke forgæves stræber at dække. Brynene er mørke og
brede, satirisk fortrukne i Linjerne. Munden er stor, med stygge,
skorpede Læber, der altid leder efter et huldsaligt Smil. Næsen
er fremspringende, men regelmæssig med let bevægelige Næsebor,
der stedse synes at vejre. Øjet er forvaaget, som havde det længe
undværet Søvn, og naar Kongen ikke taler, falder Trækkene hen
i Slaphed. Kun et Øjeblik, da en af Aktricerne, en frejdig lille
Blondine er bleven stedet for Kongen, retter han sin ligegyldige,
afspændte Holdning og smiler naadigt til den smukke Krøltop, og
da Overceremonimesteren Løwendael efter at have pint sin Herre
med vidtløftige Forespørgsler et Øjeblik fjærner sig, nedlader den
store August sig endogsaa til venligst at klappe den lille
Danserinde og hviske hende en galant Spøg i Øret. Aktricen rødmer
og svipper bort, da Løwendael atter viser sig. Kongen giver denne
nye Ordrer, udspørger ham angaaende Taflets Ordninger og Spiser.
Løwendael erklærer alt beredt og veltilfreds afskediger Kongen ham
for selv at holde Øje med Arbejdet til Illuminationen.

Imidlertid er man snart færdig med at trække Snore langs
med Zwingerbygningens Gesimser, rundt om dens Vinduer, ned ad

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1887/0149.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free