- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 4 (1887) /
147

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - E. Skram: Den nye Literatur

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

•den. Hvad kan det nytte, at han sparker til en Genstand, som
han har kastet død hen for vore Fødder? Det er ikke hans
tilfældige Stemninger, der gør Indtryk paa os, det er hansÆvne til
at skabe Liv og til at dræbe. Men af dette ser vi altfor lidt i
»Sne*. — Der er dog i Præstemanden og hans udslidte
stundes-løse Frue gode Antydninger af Kiellands gamle Kunst: naar de to
om Aftenen gaar op paa Soveværelset, hun foran med Lyset og
ban bag efter med Piben og Aviserne, saa har vi i alt Fald et
Billede af disse to, der staar trofast prentet i Hukommelsen.

Lystspillet »Tre Par« er Bravour og god Kunst, Løjer og
alvorlig Mening blandet sammen til en vittig Komedie, der dog
-er bleven for lang og for ensformig i sin Bygning. Man har
he-standig to og to i Samtale med hinanden om samme Ting og i
samme Situation. Ved at se Stykket faar man Indtryk af at sidde
overfor et Dueslag, hvor i Ny og Næ alle Duerne er ude paa
Taget men i Reglen kun to ad Gangen, som saa uvægerlig altid
opfører sig ens: Handuen kurrer og svulmer i Halsen og snurrer
sig rundt, og Hunduen tripper og tripper og flytter sig. Det er
underholdende de første Par Gange, men skal man se derpaa i
timevis, bliver man træt. Kielland har i sitStyke ikke villet have
med andet at bestille end med Kurmageriet mellem gifte og
ugifte i et Par velstaaende Købmandsfamiljer fra en af
Syd-norges Smaabyer, og saa har han forbundet den Tanke dermed,
at dette skulde afgive et Slags Bevis for, at det gammeldags
»trofaste« Ægteskab næppe vil blive Fremtidens Form ’for en
varig Forbindelse mellem Kønnene. Dels keder nemlig Ægtefolk
sig for grundig med hinanden, dels er det slet ikke Elskoven, som
er det væsentlige Bindemiddel imellem dem. Det er derfor ikke
værdt at løfte de høje Skrig, naar Utroskaben kommer for Dagen.
Det er blandt andre den flinkeste af Damerne, den praktiske
Frøken Svendsen, som udtaler sig paa denne Maade, og som det
synes er det med en saadan Ordning af Forbindelsen for Øje, at
hun indgaar Ægteskab med den formuende Hr. Waage, der paa
sin Side er himmelglad ved tilsyneladende saa let at faa sine
noget løsgaaende Meninger og Vaner ordnede til Arbejde i
Fremskridtets Tjæneste.

Spørgsmaalet bliver dog kun overfladisk behandlet, som i
det hele alt i Komedien har mere »Facade end Dybde«, for at bruge
«t af Fru Friedemanns vittige Ord, og det er en Indvending, som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1887/0157.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free