Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - E. Skram: Den nye Literatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hed paa den ene Side og »Kvindelighedens« Forpligtelser paa den
anden Side bliver en dyb Forskrækkelse hos den unge Pige for
dette Individ af det andet Køn. Hverken har hun Mod til at give
sig sine egne Følelser i Vold, eller tør hun tro. paa hans gode
Ærlighed, da han søger at nærme sig hende. Og han, som ikke
forraaar at tyde Vekselspillet mellem hendes Tilbøjelighed og
hendes Angst, opfatter hende som et upaalideligt og koket
Pigebarn, og de skilles, uden at det er kommet til nogen Forklaring
imellem dem.
Bitterheden, som denne Skilsmisse avler i hendes Sind, er
for hende Indvielsen til Livet. Hun bliver spids og hvas og kun
lidet elskværdig. For sin Skønheds og sit hurtige Hoveds Skyld
vedbliver hun endnu i mange Aar at spille en Rolle i den lille
Bys fashionable Liv, men der er ingen Mand, der falder paa at
drømme om et fint og ømt Kammeratskab med hende. Hun er
ganske vist langt fra de nye, ultra moderne Kristiania-Kvinders
Forestillinger om, at hendes Pligt byder hende at ride
Mandfolke-hadets Rosinante, men alt som Afstanden mellem hende og det
samlede Mandskøn bliver større og større, saa stor tilsidst, al der
ingen Mulighed er for at komme over Afgrunden, er det dog
Afskyen for Mændene, som bliver den sidste Styrke i hendes golde
Liv —, indtil endelig et sørgeligt Dødsfald giver hende en Smule
Erstatning for hvad Opdragelsen har ladet hende miste: huh
bliver Forsørgerinde for Søsterens fader- og moderløse Dreng.
Denne Beretning om Cecilie Witt hører til det bedste af
hvad Lie har frembragt. Men hans Omhyggelighed for at gøre
Billedet færdigt og sandt har forledet ham til i Begyndelsen at
fordybe sig i den Grad i en snæver kvindelig Tilværelses
Smaa-ligheder, at man er fristet til at give tabt, inden man kommer til
Ende dermed. Det er først i den sidste Tredjedel af Bogen at
man forstaar, hvorfor man skulde tvinges igennem saa meget
Smaatteri; det kunde ogsaa have været gjort med mindre.
Højdepunktet i denne Skildring naas vistnok i Omtalen af Cecilies sidste
Forsøg paa at vinde frem til en Plads i Livet, der trods alt dog er
den eneste »passende« for en Dame: Ægteskabet. Kommandørens
har gjort Bal, og vi indvies i de Forberedelser, Cecilie træffer, for
denne Gang endelig at faa Slut paa det aandsfortærende Liv fra
Selskab til Selskab, der aldrig fører i Havn, og saa i Stemningen
efter Ballet, da denne sidste Anstrængelse har vist sig at være
forgæves. Uden at gøre Tingen en Smule bedre end den er: en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
