Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - E. Skram: Den nye Literatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hans Hustru? Det er jo ham selv, der har erkendt, at Samfundet
er stærkere end den enkelte i slige Ting, og der er for ærlig til
at kunne opgive hende og for brav til at ville se hende tage
Skade paa Sjælen. Georg Jonathan, som ikke kan taale, at en
stakkels Tjænestepige kommer galt af Sted, uden at hjælpe hende,
og det med virkelige Opofrelser, han pønser paa Hævn mod den
Kvinde, som han af særdeles gode Grunde højtidelig har ægtet,
ene og alene fordi hun tilstaar, at hun er fornøjet med
Forandringen fra at være en jaget Fugl til en, der har en vel forsvaret
Rede hos ham —. I Sandhed, dette er en Overtroens Virkning,
som er mærkelig!
Samnte Georg Jonathan tilfører for øvrig Bogen en ikke
ringe Livlighed. Kristianiatilstandene har ikke bidt paa hans gode
Humør. Men ved et Par Lejligheder bereder han Læserne en
pinlig Overraskelse. Hvor er det muligt, at han kan tage imod
Gabriel Grams ubegribelig plumpe Tilnærmelse om Aftenen i
Studentersamfundet paa den Maadc, som han gør det? Snakke
med en vild fremmed, tilmed lidt anløben Person om sin Veninde,
som om hun var et til Allemands Omtale udleveret
Kvindemenneske, — den honette unge Pige, som han staar i Begreb med at
ægte? Og hvor kan han i de Breve, han skriver, overlade sit
Ægteskabs Hemmelighed til Begramsning af den unge Fætter, han
i Grunden foragter? Man forstaar ikke dette og bliver tilbøjelig
til at tro, at der i Kristiania maa være andre Forestillinger om,
hvad den personlige Værdighed tillader og ikke tillader, end dem,
vi er vant fil at følge. Man træffer denne A åbenmundethed og
Selvudlevering paa adskillige andre Steder i Bogen uden at det
støder, og det ligger simpelt hen deri, at hos Folk af ringe Værdi
er Forholdet almindeligt. Men hos de gode er Tingen ny. Skulde
der være begaaet en Fejl fra Forfatterens Side? Man griber
senest til denne Forklaring, Bogen har ikke Præg af at indeholde
Fejlsyn.
Det i malerisk Henseende bedst udførte Kapitel turde være
det femte, det, der beskriver Maleren Bjølsviks Hi i »Pultosten« ‘).
Her er det Kristiania omtalt, som kun de indviede kender, det, der
bruger stygge Ord, der svirer, der gør Dumheder, slider for Føden og
jævnlig gaar til Grunde, det, der vil noget eller blot snakker derom, *)
*) Den populære Betegnelse af en stor, moderne Bygning paa Carl Johan
lige overfor Stortinget, hvor adskillige Malere har Ateliers.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
