Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - E. Skram: Den nye Literatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Da det begynder at klare lidt, gaar Bjølsvik op, hvor han
bor. »Han var meget modløs. Det, han gav sit Arbejde og vilde
bruge hele sit Liv til, havde han for længe siden mærket, at ingen
brød sig om. Hans egne Venner gad ikke saa meget som komme
op til ham og se paa, hvad han gjorde. Kom der nogen, saa
var det en Sviregast, som vilde spørge, om der fandtes Brændevin
paa den Bule; andre Folk saa han ikke. Det var slemt, saa man
stod alene i Verden. Man havde Bekendte og Venner i skokkevis,
men skulde man tænke sig om, havde man ingen.«
Da han træder ind i sin Stue, siaar Gabriel Gram der og
vasker sig. Hvor han kom fra? Gabriel Gram jamrede sig,
han kom fra en forfærdelig Svir i »Vika«. Han skyllede Munden
med Konjak og Vand, som om det gjaldt Livet. »Og tror du
saa ikke, at jeg ogsaa kyssede Svinet?« Bjølsvik maatte le af
hans Ynkelighed. Hvor han for Resten havde stjaalet den Konjak
fra? »Henne i Krogen der blandt alle Flaskerne. Uf! Gud,
hjælpe os alle sammen.« Han bliver lagt til rette paa Sofaen,
og Bjølsvik skaffer 01 ved at plyndre Bly tt for Penge. Men
Gram vil gifte sig. Han hadede dette Vildmandsliv, det var
ikke til at holde ud og ikke en Gang morsomt, ikke Spor! Nej
hvem der havde en ærlig Pige, som man holdt af og kunde
forlade sig paa! »Ja det siger du i Dag, mente Bjølsvik. Men ellers
er der . Skam noget i det. At gaa paa Svir i Vika er vel
nogenlunde, som naar Araberen gaar i Sahara og ikke finder Vand.
Saa slagter han en Kamél og drikker det Vand, han der finder i
den femte eller sjette eller ottende Mavesæk, for Kamelen har
flere Mavesække, end der kan ligge paa et Mellæs. Som det
Vand er mod ærligt friskt norskt Fjeldvand, saaledes omtrent er
det vel med den Glæde, man kan have af et købt Kvindemenneske
mod den, en Kvinde, man holder af, kan skænke en.« Og saa
snakker de om de mange store og fuldmodne Kvinder, som
gaar og venter paa at blive gift. Bjølsvik mener dog, at Tingen
bliver for dyr, Kvinderne vil ikke andet end lade sig forsørge. —
Grams Forsøg paa at komme sig hos Bjølsvik ender saa med, at
han ikke tør lægge sig til at sove, der følger Rædselsforestillinger
med den Tilstand, han er i, og han tager hen til Elise, Grosserer
Bøckmanns Maitresse; hos hende vil han kunne faa Ro.
Billedet er ikke vindende, og det vil for en Mængde danske
Læsere staa som unødig hæsligt, Kunstnerlivet og i det hele
l’ngkarlelivet er ikke saa udvortes raat i København som i Kristiania.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
