Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - E. Skram: Den nye Literatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hjærte. Gift Mand —. Naa! ja saa? Saa den Karl stod her
og lurede? Det var 9vært. Den Dreng! — Daniel Braut blev
vred. Han kom farende til sin Kone og fortalte, helt rød i
Kammen, at han havde set Kruse, Studenten, han, som boede
hjemme paa deres egen Kvist, Laurits Kruse, ja, just ham,
Drengebarnet, Hvalpen, ikke tør bag Ørene éndnu; han havde set denne
Dreng, denne Hvalp gaa her og luske om paa Arbejderbal og se
efter Pigebørn. Fru Hanna blev helt forundret; hun havde sjælden
set sin skikkelige Daniel tage sig en Ting saa nær.«
Eller Skildringen af Festen 17de Maj, da Gaderne er sorte
af Folk, og Vinduerne »lyse af Ansigter og Damehalse«, og de
unge,Frøkner Frida og Dagmar med deres Snak om Mænd og
Giftermaal — en moderne uartig, baade hidsig og kølig Pludren —,
fremdeles Beretningen om den halvvoksne Julie Lindners Fantasier
og Drømme, og det store næsten uhumske Gilde i
Studentersamfundet, overalt vil man finde denne faste Stil, der klingrer af
Vid, medens man læser. Man kan ogsaa støde paa en
Fortælle-maade, der mere umiddelbart giver Tingen som den er, hvor
Forfatterens Opfattelse tilsyneladende — men rigtignok ogsaa
kun tilsyneladende — ikke har haft Trang til nye Vendinger og
et særligt Ordvalg. Der er Meddelelsen om Helenes Barselfærd
og Barnets Sygdom og Død og Georg Jonathans lange Vagt ved
Sængen, et af de Kapitler, som ikke glemmes. Begivenhedens
Smerte ligger ligesom og gror for sig selv i de rolige Ord.
— En af de Bebrejdelser, der vil blive rettet imod Garborgs
Bog, er, at den lader saa overordentlig meget uomtalt af det,
som efter almindelig kunstnerisk Skik og Brug skulde have været
med: naar han har givet sin Fortælling en saa omfattende Titel,
burde han være gaaet grundigere til Værks. Men Bebrejdelsen
kunde saa maaske rettest vendes mod Navnet. Det indeholder et
Slags Program, og sikkert gør Bogen ikke Fyldest i saa
Henseende. Navnet er imidlertid ikke daarlig valgt, vil man blot ikke
lægge for meget deri. Det er Mandfolkesyner, Mandfolketyngsel
og Begrebet Mandfolks Betydning for en Del af den opvoksende
Kvindeslægt, der er Bogens Emne. Og faar vi Fortsættelsen, vil
uden Tvivl mange af de Forhold, der nu ligesom er slupne paa
Midten, bøje sig sammen for vort Øje i en skøn kunstnerisk
Runding, hvor ud af vil kunne hentes megen moderne Livsvisdom.
Der er Georg Jonathans Ægteskab, Nina Bøckmanns kun antydede
Koketteri, den fordringsfulde Dagmar Dyrings aandeiige Vækst,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
