Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Figurmaler N. V. Dorph: Fra Jubilæums-Kunstudstillingen i Berlin. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bønnen: Komm, Herr Jesus, sei unser Gast, und segne,
was du uns bescheret hast.
Vi befinder os i en tarvelig, men rummelig Bondestue: nøgne,
kalkede Vægge, et koloreret Blad her, et gammelt Spejl dér er
den eneste Prydelse. Gulvet er lagt med rødbrændte, flade Sten,
fortrampet og slidt, og det massive Bjælkeloft er sodet og brunt
af Ælde. Igennem det aabne Vindue i Bagvæggen strømmer et
klart og køligt Morgenlys. Andre Vinduer findes ikke. Omkring
det gammeldags, umalede Bord i Midten er Familjen samlet.
Man kan tænke sig, at Husherren, Familjefaderen, den unge
Bondemand lige er kommen hjem fra sin Morgengeming, træt
og sulten.
Saa ung han er — han ser ud til at være en 25—26 Aar —
har han dog en hel Rede fuld af Børn, foruden sin gamle aflægs
Fader at forsørge.
Man kan se det paa ham: de hængende Skuldre, den
ludende Ryg, de grove, svulne Hænder — det fortæller alt om
haardt, tungt Arbejde, liden Hvile, ingen Nyden. Slid fra tidlig
Morgen til sen Aften.
Havde han ikke sin unge, raske Kone med de kraftige Arme
og ferme Hænder, var han ilde faren.
Hun er just i Færd med at hælde Grøden op i det store
Fællesfad, da hendes Mand siger:
— Naa, Ännchen, fold saa dine Hænder og bed os Bønnen.
Og lille Ännchen, en sød, rundkindet Tøs paa 10 Aar,
folder andægtig sine Hænder, og det samme gør alle de andre
Rollinger, og den gamle, krogede Bedstefader med, medens Annchen
siger Bønnen:
Komm, Herr Jesus, sei unser Gast,
Und segne, was du uns bescheret hast
––-Og Døren gaar sagte op, og Jesus træder ind!
Som den naturligste Ting af Verden er dette fremstillet.
Beboerne bliver hverken forfærdede eller synderlig overraskedé.
Kristus kommer, som han var ventet, som en daglig Gæst,
en Ven af Huset. Han bliver modtaget med Ærbødighed, som
man modtager en Mand, man sætter megen Pris paa, og hvis
Besøg er én en Ære og samtidig en hjærtelig Glæde.
Den unge Bonde rejser sig med Huen i Haanden og beder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
