Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Arkitekt E. Schiödte: Kr. Arentzen: Fra ældre og yngre Dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men hans Aand var endnu for livfuld og kraftig til
fuldstændig at kunne opgive Produktionen, og paa Grund af den
ensomme Tilværelse, han førte, kom han ganske naturligt til mere
end tidligere at beskæftige sig med sit eget Liv, da han ikke
vilde beskæftige sig med Samtidens, og Resultatet af sine
Erindringer har han nu nedlagt i denne Bog.
’ For saa vidt er alt godt, og Arentzen er en Mand, betydelig
nok til at vække Omverdenens Interesse for sine Livshændelser.
Men des værre er Bogen ikke bleven til, hvad den kunde og burde
være. Den er en Skuffelse baade for hans Venner og Fjender;
for de første, fordi den ikke er gennemtrængt af den varme
Humanitets- og Frihedsfølelse, de havde ventet, for de sidste,
fordi den ikke tilstrækkeligt giver de intime Afsløringer, de havde
haabet, for dem alle, fordi den i og for sig ikke er betydelig nok.
Den giver nemlig gennemgaaende altfor lidt paa alle de
Punkter, hvor man netop ønskede Besked. Forf. fortæller en Del
Træk fra sin Barndom og Ungdom, men man lærer ikke ret Tiden
at kende gennem dem; han fortæller om sit Samliv med mange
ypperlige Mænd, men han giver ingen nye Bidrag til deres
Karakteristik, enkelte Anekdoter undtagne, som f. Eks. det fortræffeligt
fortalte Møde mellem Goldschmidt og P. L. Møller; han fortæller
endelig om sine yngre Venner og Elever, men Skildringen af dem
er altfor spinkel og sporadisk.
Og saa er det en underlig Halvhedens og Fortielsens Bog.
Hvorfor nævner han ikke med et Ord den gamle Liebenberg, der
dog Aaringer igennem som trofast Ven læste Korrektur paa hans
omfattende literærhistoriske Værk? Hvorfor nævner han ikke
afdøde Professor Schiødte, hvis Personlighed han dog følte sig stærkt
betagen af, og med hvem han i en Aarrække havde venskabelig
Omgang? Hvorfor nævner han ikke sine Forhandlinger med
Biskop Martensen i Slutningen af Halvfjærdserne angaaende
Docentposten i Æstetik?
Saaledes kan man blive ved at spørge.
Hans Rejsebeskrivelser burde ikke været medtagne; de
indskrænker sig nærmest til en Opremsning, som kun har ren privat
Interesse.
Til Gengæld vrimler Bogen af virkelig smukke, sandt følte
og klangfuldt formede Digte, som paa det klareste beviser Arentzens
ægte Digterbegavelse. Og paa ét Omraade giver han bestandig helt
sig selv, det er ved Omtalen af sin Hustru og sit Hjem; alt, hvad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
