Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Frøken Alvilde Prydz: Alt til det bedste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Børn, for at det velsignede Slid i Tide kan dæmpe din Lyst.
Alting er til det bedste!«
Men der fik jeg nu en slem Redelighed at klare. Hvorfor skulde
saa Vorherre give mig det Humør, naar det endelig skulde ud igen?
Og jeg kunde nu heller ikke forstaa, hvorfor det var saa
heldigt, at jeg havde det værst, jeg som helst af allesammen vilde
være glad–––––og saa at han skulde koste paa og sende alle
de Børn for min Skyld, det kunde jeg ikke begribe.
Men Moster kunde, for hun var hellig. Jesus var i hendes
Hjærte, sagde Mor, — baade Dag og Nat, og hun kunde ikke
synde. Hun stod bestandig og bad højt, naar hun var i Besøg
hos os og tog sig noget til, som at skære Smørrebrød eller sligt,
men saa skrabte hun Smøret, som slet ikke var nødvendigt, og
siden læste hun.
Men det hjalp ikke paa mig, at jeg læste Forklaring og
Bibelhistorie og bad Bønner tre Ganger om Dagen. — Jeg syntes
Vorherre var en underlig, gammel Mand, som sad saa langt borte,
at jeg aldrig kunde kende ham, og som lod Mor og Moster gaa
og stelle, som de vilde.
Da jeg saa til Slut blev tyve Aar, havde jeg det ikke videre
anderledes end før.
»Aa, gid jeg var død eller godt gift — helst det sidste!«
sagde jeg til mig selv.
Og jeg var ikke sen heller.
Først var der jo kommen en, som vilde haft mig, næsten
som jeg kom fra Præsten og var bare Barnet. Det var en gammel
Skrædder og Enkemand og hellig — og styg var han med.
»Jeg vil ikke eje og have dig!« sagde jeg, »gifte mig gør
jeg ikke; og du er ikke til at være ilag med heller!«
Men Mor mente alt var til det bedste, og at det var Gud,
som havde bedt Skrædderen sørge for min syndige Sjæl.
Jeg gik fra dem ud i Køkkenet, gjorde jeg––––Vorherre
kunde vel aldrig ville have mig ind i slig en Bestilling. Saa bad
jeg til ham ude paa Køkkenbænken, at jeg skulde faa klare den
Redelighed selv. Og Vorherre sagde ja, det gjorde han grejt; og
den Tid — for jeg var saa inderlig bedrøvet — var det, jeg saa
ham den første Gang. Han var ikke som jeg før tænkte ... og
jeg forstod, at Skrædderen og de andre hellige_____det hang ikke
rigtig sammen med dem_________for han hørte ikke deres Bønner,
og syntes han sagde til dem: Viger fra mig!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
