Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Frøken Alvilde Prydz: Alt til det bedste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Derfor fik ikke Skrædderen mig. Der hjalp hverken Far
eller kære Mor, for jeg vidste selv Besked.
Saa var det den Gang jeg var tyve Aar, at jeg kom ud i
Køkkenet en Kveldstund, som Snedkersvenden sad der. Det var
han, som logerte i Kammerset hos os; — han sad der alene.
Saa inderlig tverkroket og træhendt som han karvede i
Piben sin og kunde aldrig faa gjort unda!
Men saa letfodet en Kar som han var den Tid — og saa
sandfærdelig klar over Øjnene, som aldrig stod stille––––-én
kunde blive solblind af det!
Den Kvelden sad han i spillrende nye Klæder og saa skir
og renvasket. Saa grov han ud af Piben igen, og ikke noget
sagde han.
»Du er snodig, Ole!« sagde jeg og lo, »det er den rene
Gudsens Sandhed!«
Han svarte ikke, men sad der langdryg og gröv.
»Kors, saa fin du er!« sagde jeg; — men ikke Ordet
af ham.
»Du er siøg du, Ole!« mente jeg saa — »du har taget fri
Mandag i Dag som det er Torsdag;––––-du skal bestemt ud og
fri til Jenterne,« sagde jeg, »dem allesammen — for du ser saa
svint ud!«
Og saa lo jeg, for jeg kunde rent ikke berge mig.
»Du er gal til at le!« sagde han og rejste paa sig.
»Slig er alle Jenter!« sagde jeg.
»Aa nej da!« mente han og kom bort.
Han bad om en Fyrstik til Piben sin — — og saa ledte
jeg efter Fyrstikkeme, jeg — — og saa kunde jeg ikke finde dem
––for det var maanemørkt var det og ingenting paa Pejsen
- — og saa ledte han ogsaa efter Fyrstikkerne; jeg véd ikke,
hvordan det gik — — for det var saa grulig mørkt, at jeg kom
lige ind i Armene paa ham — — vi kunde ikke se det mindste;
og saa kom vi til at kysse hverandre, det gjorde vi redelig.
Men dette blev der Forlovelse af og Gifting, for han var
saa overlig gild en Kar, at jeg var ikke sen heller. Han havde
det godt med Penge og Fortjæneste, og jeg havde aldrig haft det
godt med nogen Ting; men nu skulde det blive, sagde han.
Jeg var saa yrende glad, da vi flyttede hjemme fra til vort
Kile pene Hus, og han blev Mester.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
