Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Frøken Alvilde Prydz: Alt til det bedste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den Gang syntes jeg først, jeg kunde forstaa, at alting var
til det bedste, og at Skrædderen, som kom først, var saa styg og
gammel; det havde saavist været til det bedste, — ellers kunde
jeg gæme have taget ham, — og da havde jeg aldrig faat Ole.
Saa bad jeg Vorherre om Forladelse for alle de stygge
Ord i mit Liv; det gjorde jeg da redelig, nu som det var blevet
saapas lyst, at jeg kunde se og forstaa hans Tankegang.
— Men tænke sig til! Da vi havde været gift en Stund,
blev det ikke saa gildt længer for Ole. Han var ikke hjemme
tilkvelds nogengang han, men maatte ud; det var vel gammel
Vane, de Dele.
Saa sagde Bedstemor, som var saadant ordentligt Menneske:
>Du skal gaa med!« sagde hun.
Men jeg mente, jeg kunde vel ikke, for det blev saa mange
Penge, og Ole kunde bedre trænge det end jeg, han som stod paa
Værksted om Dagen.
Men hun var saadant et fornuftigt Folk, Bedstemor; hun
sagde: »Du sparer ingenting ved det! Du sparer, naar du gaar
med!« sagde hun.
»Men Ole vil ikke alletider have mig med,« sagde jeg, »han
siger, der er saa mange Steder, hvor jeg ikke kan gaa!«
»Du er en Faame,« sagde Bedstemor, »der hvor din Mand
kan gaa, der kan saagud du ogsaa!«
Og da jeg skønte, at Pengene gik lige godt med og bedre,
naar jeg sad hjemme, og at han aldrig kom før paa Morgenkvisten,
naar han var alene, saa sagde jeg til ham, hvad Bedstemor
mente.
Han saa snart paa mig; han var saa siøg i Øjnene.
»Du skal ikke gaa og vase og røre hos Bedstemor,« sagde
han, »hun gaar bare og sætter dig op!«
»Men jeg vil være med, Ole,« sagde jeg, »det er saa
utriveligt at sidde her og have dig ranglendes ude til langt
paa Nat.«
Saa gav han sig for det meste og tog mig med, for
grundgod var han. Sommetider naar han skulde ud med Kammeraterne,
kunde det ikke gaa an; men jeg var lige sæl for det, for være
paa Farten hver eneste Kveld, havde jeg ingen Hug til.
Og Ole og jeg, vi havde det saa lønlig godt om Dagene.
Men naar Moster Mariane, som var Oles Gudmor, kom og
besøgte, knepte hun Hænderne sammen og bad for os.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
