Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Frøken Alvilde Prydz: Alt til det bedste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Lad være, Ole,« sagde jeg, »din Fillegut,« sagde jeg, —
— »du er ikke til at staa i Baas med!«
Jeg var ilde kommen, for jeg saa Moster var graa i sit
Ansigt og Øjnene gulagtig blanke som paa en Kat, der sidder
færdig til at tage.
Saa fik jeg da Ole stagget og satte frem paa Bordet.
Og da hun var kommet til Kaffen, ramstærk og svart som
hun vilde have den, kom det ud, at hun var Profeten Jonas, som
Gud havde sendt os, og Ole og jeg, vi var den forbandede Stad.
Og vi sad saa anstændig og hørte paa hele
Guddommeligheden, Ole røgte tre Snadder, og jeg strikkede næsten en
Strømpefod. Saa spruded det løs for Ole.
»Hvad synes Herren om Hegter, sagde Skrædderen, han
kunde ikke sy Knaphul?« Og saa lo han, som han var fortrollet
Moster rejste sig saa illsint og braat, at Kaffekoppen slog
til Sukkerskaalen. Send videre, sagde Sukkerskaalen, og saa væltede
den min lille, pene Flødemugge — — og al Fløden randt ud, og
Hanken gik af paa min lille, pene Mugge.
»Du har været simpel mod mig og fornærmet mig,« sagde
hun, »men jeg véd ikke, hvad du mener med slig simpel Snak,
men det vil jeg vide!«–––
Men Ole lo, som han var styren og begyndte at regle op
om, hvordan vi havde det, naar vi var udpaa.
Sligt kunde ikke Moster høre. Hun gik, men i Døren vendte
hun sig til mig — for det var alletider mig, som skulde have det;
slig var det før, og slig blev det siden.
»Paa dig bider hverken godt eller ondt,« sagde hun,
»Vorherre være dig naadig!«
»Det er han nok,« sagde jeg, »han vender jo alting til
det bedste.«
Saadan gik de første Aar. Mor og Far rejste fra Byen til
Vestkanten etsteds, til et lidet Brug, som de tog paa Odel. Og
ellers var det godt altsammen paa det nær, at der kom et lidet
Barn, som døde med det samme.
Men Herregud, der kunde vel komme flere, og da Ole sagde,
jeg ikke maatte sture, og jeg selv syntes, det var dumt, saa gik
Sorgen over og vi havde det galant som før.
Da der saa kom en Vesling til, var jeg først ræd det skulde
gaa som med den første, men da han blev en hel Maaned gammel
og lubben og lysbrynt ligesom Ole, blev alle Ting vel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
