Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Frøken Alvilde Prydz: Alt til det bedste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men jeg holdt straks op at le, saa snart jeg saa’, Ole var
saa stærkt imod.
Aa Herregud Ole, sagde jeg — du behøver da vist ikke
være saa ugrej over de gamle Bukser og Støvlerne, som ved Gud
er hele; der er ingen, som ser paa dem, naar de kan se paa dig
Ole, saa vakker, som du er i Kveld!
For slig som Øjnene lyste, skulde ingen have set!
— Men i et Kast slængte han sig fra dem, endda der var
12 Unggut omkring. Og da han kom hen til mig i Sofahjørnet,
hvor jeg sad, skønte jeg, det var forbi med Godvejret
— Det er din Skyld, sagde han til mig, — nu kommer
Ulykken over os, for Bukserne er gamle, og den venstre
Støvlehæl skakslidt, det sværger jeg for Gud!
— Men Ole, sagde jeg, — du maa da ikke komme i sligt
Ulag for de dumme Klæders Skyld, du, som er saapas til Kar, at
det kan være slig Slag, hvad du har paa dig!
Men da han slap sig ned over mig og saa’ saa kvidefuld
ud — - da blev jeg saar om Hjærtet — jeg skønte, det
var Slut.
Saa tog jeg Ole med mig, og vi gik hjem igen om Natten.
Men han var hjemme hos mig i halvandet Aar siden —
og den Tid var slig, at jeg syntes ikke, jeg havde staat noget
slemt før.
Men jeg trodde, Gud forlangte det af mig, siden de vilde
det allesammen og Ole med — og siden jo alting gaar til det
bedste her i Verden.
Somme Tider var han snil og blid, og somme Tider —
Herregud — akkurat som før, naar vi havde det bedst–––––og
naar nogen nævnede Asylet bare, eller han indbildte sig, jeg
tænkte paa at faa ham væk igen, kom der en slig flyvende Angest
over ham, eller han kunde lægge sig ned i en Jammer; saa jeg
aarked det ikke.
Men ugrejt blev det, for han jagede Mestersvenden, som
hed Olsen; det gjorde han ved Gud, og havde været os saa tro
og redelig.
Der er ikke mange, som har arbejdet slig i sin Manddom
som jeg, sagde Ole — og saa gik han paa Værkstedet og gjorde
Ugagn for mangfoldige Penge.
Det var rent ufremkomligt for os.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
