Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Frøken Alvilde Prydz: Alt til det bedste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Saa har han altid haft en Skrue løs, sagde Doktoren og
gik hen og saa ham i Ansigtet.
Men da kendte Ole ham igen — aa Herregud — og han
vendte sig lynende mod mig og knyttede Haanden.
Da blev det saa ilde med mig, at jeg havde bedraget ham
––— det kom mig for, som jeg havde narret ham i Døden.
––––-Jeg sank sammen i Knæerne; det blev som i en Ørske
alting.
Og da Opsynsmanden kom og skulde hente ham, og Ole
kendte ham igen ogsaa — — da syntes jeg, jeg hørte som langt
borte fra, at han blev bindegal — — saa blev det sort alting
— — men jeg hørte Folkene, som kom og bandt ham og bar
ham bort, og han skreg ude i Gangen.
— Jeg havde stupt i Gulvet — —. De havde lagt mig
paa Doktorens Sofa; men der kunde jeg ikke blive liggende hos
den fine Mand — saa holdt de hen under Næsen paa mig noget
osende stærkt, og jeg skvat saa vidt op, at jeg kom mig ned i
Vognen og hjem.
Men hjemme var der ingen Trøst; for nu kom Familjen
over mig. Det var min Skyld; jeg havde stelt det slig, for jeg
vilde være ham kvit; — og det kom ud blandt Folk. at jeg
havde narret ham med paa Asylet, og at han først blev gal, da
han saa, hvordan jeg havde faret med ham.
— Naar jeg kom ud paa Asylet, kendte ikke Ole mig —
— aldrig mere — — det gjorde han ikke. Han var faldt saa
underlig sammen, siden han kom hjemme fra.
Men Opsynsmanden lo af mig, naar jeg kom med den
grulige Samvittighed, jeg havde faat.
»De har nok haft ham for længe hjemme, Madam,« sagde
han en Kveldstund, jeg sad der saa tung i Sindet. — »Det er
Fejlen og Synden, De har gjort — for de ulykkelige Børns Skyld
og Dem selv til slig Viderværdighed — — for Manden er blød i
Skallen han–––det har han sgu været saa længe, De har haft
ham, Madam — — og naar han ikke har mere igen, er det
slut––-.
Jeg kom ikke der igen før en Maaned efter, og da var min
vesle stakkers Gut baade født, død og begraven.
Det var Opsynsmanden, som havde skikket Bud efter mig,
for Doktoren havde sagt, at Ole ikke havde længe igen.
Jeg satte mig paa Sængefjælen hos ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
