Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Professor A. G. Drachmann: Politiske Betragtninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Finansloven, 2) at Grundloven hviler paa eller forudsætter en
parlamentarisk Regeringsform sc., at Regeringen væsenlig maa
støtte sig til en Majoritet i Folketinget.
Man vil kunne indse, at dersom Folketinget kunde sætte den
ene eller den anden af disse Fordringer igennem, vilde det være
forbi med Landstingets Ligeberettigelse, og den Position, det ved
Grundlovsforandringen i 1866 havde opnaaet, være gaaet tabt.
Har Folketinget det i sin Magt at dominere Finansloven, da er
det Herre over største Delen af de udkommende Love, der mere
eller mindre afhænge af finansielle Bevillinger; og er det Herre
orer Regeringens Sammensætning, en Regering, der kun ved
Folketingets Initiativ kan anklages for Rigsretten, har det i
fuldeste Maal opnaaet, hvad Hørup har udtalt: »Ingen over og
ingen ved Siden af Folketinget*.
At Landstinget med Hænder eg Fødder vilde modsætte sig
Opnaaelsen af de nævnte Formaal, er selvfølgeligt, og vor hele
nærværende politiske Situation er Udslaget af de Anstrengelser,
der fra begge Sider gøres for at opnaa Overtaget.
Regeringen har, følgerigtig, sluttet sig til Landstinget; det er
en konservativ Regering, der maa hævde Tingenes Ligeberettigelse
og modsætte sig Folketingets Eneherredømme.
Saa langt følger jeg Landsting og Regering.
De Midler, der fra begge Sider ere komne til Anvendelse
i denne politiske Kamp, og de Konsekvenser, hvortil de have ført,
ere os alle bekendte; det Spørgsmaal: hvad Enden skal blive,
paatrænger sig vist enhver Fædrelandsven, der er begavet med
endog kun den ringeste politiske Sans.
Der er en Ejendommelighed ved vor politiske Kamp, der
for udenfor staaende gør den temmelig uforstaaelig, det er dens
Programløshed eller, hvad der kommer ud paa ét, begge Partier
har det selvsamme Program: Grundlovens Bevarelse. Naar to
hinanden saa modsatte Partier, som vort Højre og Venstre, kan
stride under en for dem begge fælles Devise, maa det selvfølgelig
bero paa, at enhver af Parterne tyder Stridens Genstand paa sin
Maade, og dette ses ved en nærmere Betragtning ogsaa at finde
Sted, endog i den Grad, at hele Striden opløser sig til at være
en Strid om Grundlovens rette Forstaaelse, hvor
Fortolkningskunsten spiller Hovedrollen. Folketing, Landsting, Regering, ja
endog Domstolene med Højesteret i Spidsen har enhver især sin
Maade at fortolke Grundlovens §§ paa, og det er fuldstændig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
