- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 4 (1887) /
216

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Professor A. G. Drachmann: Politiske Betragtninger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

betegnende og korrekt, naar en bekendt Jurist og forhenværende
Minister i Landstinget benævnede Striden: Prokuratorpolitik.

Det er indlysende, at skal Striden vedblivende føres i dette
Spor, vil den kunne fortsættes i det uendelige, den er at
sammenligne med en Marsch paa Stedet, hvor man ikke kommer et eneste
Skridt videre.

Rag ved hele denne tilsyneladende golde Strid vil man ved
en nærmere Undersøgelse kunne finde dens egentlige Kærnepunkt,
der for Folketingets og Venstres Vedkommende ligger aabent for
Dagen: Folketingets Supremati, for Regeringens, Landstingets og
Højres Vedkommende ligger mere skjult, og maaske med Forsæt
hidtil er bleven holdt under Laas og Lukke.

For en mere overfladisk Betragtning, og den er temmelig
almindelig, antages snart den ene snart den anden Sag, der er
Genstand for Partiernes Uenighed, at være Stridens Kærnepunkt;
saaledes synes for Øjeblikket Befæstningssagen at have absorberet
hele Interessen, og for mange at staa som det ene afgørende
Spørgsmaal. Hverken denne Sag eller nogen som helst anden af
de provisoriske Foranstaltninger, som Regeringen i de forløbne
Aar har iværksat, har med Hensyn til Stridens Ende nogen
afgørende Betydning; ti hvorledes end disse blive afgjorte, vil,
saa længe Stridens Knudepunkt forbliver uløst, Spørgsmaal af
lignende Art og Betydning kunne opstaa og sætte Sindene og
Lidenskaberne i Bevægelse.

Skal der være nogen Mening og Plan i Regeringens
Optræden samt i den Samling af Foranstaltninger, der ere trufne
imod Folketingets bestemte Modstand, vil Regeringens Tanke i al
sin Simpelhed kunne udtrykkes i faa Ord: Den reviderede
Grundlov af 1866 er et utilstrækkeligt Værn mod
Demokratiets voksende Magt og <le Følger, deraf kunne
befrygtes. Med andre Ord: Situationen er den samme som før
1866; Maalet er: en yderligere Indskrænkning af Folketingets
Magtstilling, en fornyet Revision af Grundloven; kun Midlerne
ere forskellige.

Denne Betragtning støtter sig til de foreliggende
Kendsgerninger. Bondepartiet er vokset sammen med eller har
optaget de større Byers og Københavns Demokrati, hvorved det er
naaet op til en Størrelse, der besætter 31 Dele af Folketingets
Pladser, med større Udsigt til Forøgelse end Formindskelse, og
Førerne ere forblevne noget nær de samme.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1887/0226.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free