- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 4 (1887) /
220

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Professor A. G. Drachmann: Politiske Betragtninger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

under de nuværende Forhold vil kunne opnaa, er at faa sit Nej
respekteret, og dette vil kunne ske ved ikke at misbruge det.
Dets tidligere Misbrug har meget bidraget til den Misstemning
mod Folketinget, der er saa almindelig i Embedsstanden, og dets
ofte utidige og umotiverede Kniberi paa den civile Administrations
Omraade har fjærnet mange Elementer, der ellers vilde have sluttet
sig til Oppositionen.

Dersom Regeringens Bestræbelser gaa i Retning af en
Revision af Forfatningen, som jeg har forudsat, og den tænkes
iværksat ad lovlig Vej, maa jeg tilstaa, at Midlerne, der hidtil ere
bievne anvendte, synes at være af en meget tvetydig Beskaffenhed,
og snarere at maatte fjærne fra end nærme til Maalet. Regeringen
er gaaet saa langt frem, at den ikke uden Ydmygelse kan gaa
tilbage, at fortsætte ad samme Vej og med de samme Midler kan
vel vare en Stund men maa til Slutning ende i Forvirring og
Opløsning. Tidligt eller sent maa Regeringen kaste Masken og
aabent tilkendegive, hvor den vil hen og, hvad den vil opnaa;
enhver Statsborger synes at maatte have Ret til at stille og Krav
paa at faa disse Spørgsmaal besvaret.

At Europas politiske Himmel for nærværende Tid er
formørket af ikke faa faretruende Skyer, der lade formode et tidligere
eller senere forestaaende Udbrud, kan ikke miskendes af nogen.
Regeringens store Iver for vort Forsvarsvæsen maa finde sin
Forklaring i Hensynet til en sig nærmende Krigsfare. Skulde en
saadan Katastrofe træffe os i vor nuværende Situation, vilde jeg
betragte det som den største Ulykke, der endnu er overgaaet vort
Fædreland; ti skal vor lille Nation reddes under saadanne Forhold,
da er Muligheden dertil kun tilstede, naar den staar som et enigt
Folk, sluttet om sin Konge og med fast Tillid til den Regering,
der styrer dets Anliggender.

Efter hvad der foreligger, fristes man næsten til at tro, at
den nuværende Regering med Hensyn til det sidste er af en stik
modsat Mening.

A. G. Drachmann.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 11 13:40:19 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1887/0230.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free