- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 4 (1887) /
229

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Læge J. Christmas-Dirckinck-Holmfeld: Om Hypnotisme

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

notisere sindssvage og Melankolikere, fordi det som ovenfor sagt
er nødvendigt, at Forsøgsindividet selv har Viljen til at give sig
hen uden Modstand — er dette Tilfældet lykkes Hypnotismen
næsten altid.

Den Grad af hypnotisk Søvn, som kan fremkaldes hos de
forskellige Individer, er forskellig efter Individets Modtagelighed.
Der hersker for Tiden nogen Meningsforskel mellem de sagkyndige
om Klassifikationen af de hypnotiske Tilstande. Salpétriéreskolen
(Gharcot og hans Elever) mener at kunne dele den hypnotiske
Søvn i tre Grader, der dog gaar over i hinanden. Den første
Grad, den kataleptiske, fremkaldes ved at lade Patienten (disse
Forsøg er udført paa hysteriske Personer) fiksere et stærkt lysende
Punkt. Naar man hurtigt lader Lyset forsvinde, indtræder det
andet Stadium, det letargiske; endelig kan Patienten bringes
over i det tredje Stadium, det somnambule, naar man i nogen
Tid udøver et Tryk paa Issen. Denne Inddeling er i den senere

Tid, som det synes med Rette, bleven angrebet af Nancyskolen,

hvis Repræsentanter navnlig er Dr. Liébeault og Bernheim.
Disse opstiller seks forskellige Stadier, der ligeledes gaar over i
hinanden uden skarpe Grænser.

I det første Stadium føler Patienten (Forsøgene er
an-stillet paa sunde Individer) Sløvhed, Tyngde i Øjenlaagene, Trang
til Søvn. Hos et ringe Antal Individer kan man overhovedet kun
fremkalde dette Stadium.

I det andet Stadium holder Forsøgsindividet sine Øjne
lukkede, hans Lemmer er slappe. Han hører alt, hvad der siges

omkring ham og til ham. Men han er undergiven Hypnotisørens

Vilje. HansHjærne er fortryllet, som Magnetisørerne kalder det.
1 denne Tilstand kan Patienten gøres kataleptisk ved
Indskydelse. Dette vil sige, at det hypnotiserede Individs Lemmer
bliver staaende i den Stilling, man giver dem: løfter man hans
Arm i Vejret, holder han den oppe, spreder eller bøjer man
Fingrene, bliver de staaende ubevægelige. Katalepsien er
undertiden kun lidt udtalt: Armen, der holdes i Vejret falder ned,
saa-snart man udøver et let Tryk paa den; i andre Tilfælde kan det
være overordentlig vanskeligt at bringe Armen ned. Atter i andre
Tilfælde lader Lemmerne sig bevæge som om de var af Voks,
idet de bevæger sig uden Modstand og bliver i den Stilling,
man giver dem. Man kan bøje og strække Arme og Ben, bøje
Hovedet ned mod Skulderen, kort sagt give Legemet en hvilken

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1887/0239.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free