Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Læge J. Christmas-Dirckinck-Holmfeld: Om Hypnotisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Der er saa at sige ikke ét Omraade paa Nervesystemets
Funktioner, som ikke lader sig paavirke under Hypnosen. Følelsen
er sløvet eller fuldstændig udslukt under den dybe Søvn.
Følelsesløsheden begynder efter Dr. Liébeault først i Ekstremiteterne, og det
er altid Periferien af Legemet, der er mest følelsesløs. Naar
Følelsesløsheden er fuldstændig udtalt, kan man stikke en Naal gennem
Huden, elektrisere den, kort sagt tilføje den hypnotiserede enhver
Slags Smerte uden at han føler den. Denne Følelsesløshed kan
udvikles spontant, men hos mange hypnotiserede Individer er den
ikke tilstede, og man kan da fremkalde den ved Indskydelse. Man
siger til Patienten: De kan ikke føle, at jeg stikker Dem; Deres
Legeme er fuldstændig følelsesløst; og Patienten, der et Øjeblik i
Forvejen trak Armen til sig under Tegn paa stærk Smerte, naar
man stak ham med en Naal, finder sig nu med største Sindsro i
at man gennemborer hans Hud paa Kryds og Tværs. Man har
forsøgt, og flere Gange med Held, at benytte sig af denne
Følelsesløshed hos hypnotiserede Individer for at udføre Operationer under
Hypnosen.
Foruden Følesansen svinder ogsaa de øvrige Sansefornemmelser
enten spontant eller efter Indskydelse.. Først svinder Synet og
Smagen, dernæst Lugten. Hørelsen og Følelsen svinder sidst.
Men naar man anvender de professionelle Hypnotisørers
Fremgangs-maade (Fiksation af en blank Genstand) er det Synet, der sidst
svinder, fordi Hypnotisøren tvinger Patienten til at anstrænge
sit Syn.
Jeg har allerede talt om Katalepsien og de automatiske
Bevægelser, der udelukkende skyldes Indskydelsen. Patienten
foretager dem kun paa Hypnotisørens Befaling eller for at efterligne
denne. Foruden Krampe kan man ogsaa fremkalde Lamheder.
Hypnotisøren siger til Patienten: Deres Arm er lam, — og
Patienten er ikke i Stand til at bevæge den. Naar man løfter den
op, falder den død ned. Samtidig kan den anden Arm være
kata-leptisk. Hypnotisøren kan efter Godtbefindende skifte om: han
kan gøre den tidligere lammede Arm kataleptisk og omvendt, han
kan lamme begge Arme og Ben, og denne Tilstand kan holde sig
efter at Patienten er vækket, indtil Hypnotisøren atter giver ham
Bevægelsen tilbage.
I de mere fremskredne Stadier af Hypnotisme er det
hypnotiserede Individ fuldstændig undergivet Hypnotisørens Vilje.
Hypnotisøren leder alle hans Bevægelser, Tanker og Forestillinger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
