- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 4 (1887) /
237

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Læge J. Christmas-Dirckinck-Holmfeld: Om Hypnotisme

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

paa Athosbjærget hypnotiserede sig ved at stirre paa deres Navle
og største Delen af Middelalderens Hekse- og Trolddomsvæsen
bundede i Hypnotismen, ligesom utvivlsomt ogsaa de saa kaldte
Mirakelkure, som det vil fremgaa af det følgende, udelukkende er
udførte ved Indskydelse af Hypnotisøren hos mer eller mindre
dybt hypnotiserede Individer. At Hypnotismen først i de
allersidste Aar er bleven nøjere knyttet til Lægekunsten, er sikkert et
Misgreb fra Lægestandens Side. Lægerne har med den eksakte
Videnskabs Sky for det ubekendte, det mystiske til alle Tider
stillet sig fjendtlig overfor de hypnotiske Forsøg, og de er
derved gaaet Glip af et fortrinligt Helbredelsesmiddel, som de roligt
har overladt Kvaksalvere og C.harletaner — til Skade for dem
selv og Patienterne, der ofte har maattet bøde haardt derfor, et
Helbredelsesmiddel, dér er af saa meget større Betydning, som
det ofte med næsten vidunderligt Resultat lader sig anvende
overfor mange Lidelser, der ellers trodser enhver Behandling. Til alt
Held har Forholdet nu med ét Slag forandret sig, og Lægekunsten
er godt paa Veje til at erobre det tabte Terræn tilbage.

Æren for i den nyere Tid at have vakt Almenhedens Interesse
for de hypnotiske Fænomener tilkommer vel Mes mer, en Charlatan,
der i Midten af forrige Aarhundrede tjænte mange Penge ved sine
Vidunderkure paa »magnetiserede« Patienter. Jeg skal ikke her
komme nærmere ind paa Mesmers Historie. De fleste har sikkert
hørt Tale om, hvorledes han udførte sine Kure: Patienterne sad
tavse omkriug store Kar. Det magnetiske Fluidum, som Mesmer
paastod at være i Besiddelse af, meddelte sig fra ham til Karret
og derfra atter til Patienterne. Efter nogen Tids Forløb fik
Patienterne hysteriske Anfald, Krampetrækninger, eller blev
hypnotiserede. Mange voldsomme Scener forefaldt ved disse Lejligheder,
og tilsidst blev Séancerne forbudte.

Mesmer havde mange Tilhængere, blandt hvilke Markien
afPuységur vel er den bekendteste. Han magnetiserede ved
Haandspaalæggelse, med Glasstænger eller ved Hjælp af »et magnetisk
Træ«. Det lykkedes ham paa denne Maade at fremkalde
Som-nambulisme, og han havde mange heldige Kure at opvise. Men
Interessen for den dyriske Magnetisme, under hvilket Navn de
hypnotiske Fænomener stadig har været skjulte, tabte sig i Frankrig
under Revolutionsperioden og Kejserdømmets Krige. Først i 1820-30
dukker de atter frem, støttede af Talsmænd som Dupotet og Husson.

TiUkueren. 1887. 16

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1887/0247.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free