- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 4 (1887) /
238

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Læge J. Christmas-Dirckinck-Holmfeld: Om Hypnotisme

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Paa Dr. Frissacs Opfordring nedsatte Académie de médicine
en Komitte, der skulde undersøge de hypnotiske Fænomener, og
Husson, der var Medlem af Komitteen, afgav en overordentlig
gunstig Betænkning — saa gunstig at Akademiet ikke vovede at
trykke den.

Med Englænderen James Braid indtraadte en ny Periode
i Hypnotismens Historie, og man kan sige, at det i Virkeligheden
er ham, der har begyndt at studere Hypnotismen videnskabeligt.
Braid beviste, som ovenfor nævnt, at der ikke eksisterer noget
magnetisk Fluidum, og at Hypnotisøren ikke er i Besiddelse af
særlige Kræfter. Den hypnotiske Tilstand og de Fænomener, der
ledsager den, er af rent- subjectiv Art, og Forklaringen maa søges
i Forsøgsindividets Nervesystem. Søvnen kan fremkaldes
udelukkende som Følge af, at Individet fikserer en blank Genstand og
betragter den med anspændt Opmærksomhed, og Individerne kan
uden nogen som helst ydre Paavirkning bringe sig selv i den
hypnotiske Tilstand. I denne Tilstand er Indbildningskraften saa
levende, at enhver Ide, der enten opstaar spontant eller indskydes
ham af Hypnotisøren, antager Virkelighedens Form. Jo oftere
man fremkalder Fænomenerne, des lettere lykkes de. Hvis
Hypnotisøren ikke udtrykker sin Vilje i Ord eller med Gestus, som förstaas
af den hypnotiserede, kan han ingen Fænomener fremkalde. Den
Stilling man giver den hypnotiserede, hans Muskler eller hans
Ansigtstræk, kan fremkalde Følelser og Lidenskaber, der svarer til
de anatomiske Stillinger, ligesom ogsaa Ideen om forskellige Følelser
og Lidenskaber kan fremkalde det tilsvarende mimiske Udtryk.

Man ser, hvor godt dette stemmer med vore nuværende
Anskuelser, og ingen tvivler vel om deres Rigtighed. Ikke desto
mindre vakte Braids Bog kun ringe Opsigt i England, og i Frankrig
forblev den helt ukendt.

Det var i Amerika at Hypnotismen paany skulde vække
Almenhedens Opmærksomhed. I 1848 fremkaldte en Amerikaner,
Grimes, der ikke synes at have kendt Braids Bog, ganske
tilsvarende Fænomener, og han paaviste ligeledes, at disse Fænomener
ogsaa kan fremkaldes i vaagen Tilstand hos dertil egnede Individer
blot ved mundtlig Indskydelse. Dette var for øvrigt allerede paavist
af Braid i 1846 i en Afhandling: The power of the mind over the
body. Grimes kaldte sin Doktrin Electro-biologi, og den
udbredtes vidt om i Nordamerika af talrige Disciple, der ikke alle
stod paa Højde med Læreren. Metoden blev for øvrigt med Held

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1887/0248.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free