- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 4 (1887) /
243

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Læge J. Christmas-Dirckinck-Holmfeld: Om Hypnotisme

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ikke sandt! Et ret betydeligt Antal Lidelser, og de fleste af temmelig
besværlig Art.

Jeg skal anføre et Par af Sygehistorierne mere udførligt, for
at man deraf kan danne sig et Begreb om Metodens Brugbarhed.

En af Dr. Bernheims Patienter var en Fru G., 25 Aar gammel,
der i otte Aar havde lidt af dyb Melankoli. Hun er i yderlig Grad
afmagret, selv det letteste Næringsmiddel fremkalder
Kvælningsfornemmelser og stærke Underlivssmerter, og hun spiser derfor
overordentlig lidt, selv naar hun føler Sult. Mange Midler har
været forsøgt uden Nytte. Hun vejer kun 68 Pund. Dr. B.
forsøgte at hypnotisere hende. Dette lykkedes med stor Lethed, og
han befalede hende nu under Søvnen at spise Maden og ikke at
føle Smerter derefter. Hun spiste nu i Søvne to Kødretter, en
Tallerken Kartofler, en Tallerken andre Grøntsager og Brød og
drak Rødvin dertil. Under og efter Maaltidet klagede hun sig ikke
over nogen Smerte. Denne Behandling fortsattes i nogen Tid, idet
Dr. B. hypnotiserede hende hver anden Dag, og han opnaaede
snart, at hun ogsaa spiste i vaagen Tilstand. Patienten er nu atter
kommet helt til Kræfter og fuldstændig rask.

En anden af hans Patienter, Fru M., havde i flere Maaneder
været maniakalsk og havde næsten helt nægtet at spise. Hun
havde Hørelses-, Syns- og Følelseshallucinationer, kunde ikke sove
og klagede over Underlivssmerter, der forhindrede hende i at spise.
Hendes Karakter var ondskabsfuld, heftig og hun gjorde Tilværelsen
uudholdelig for sin Mand, med hvem hun stadig skændtes. Det
var ikke ved noget Middel lykkedes at faa hende til at spise eller
sove. Dr. B. hypnotiserede hende med noget Besvær og befalede
hende at spise. Hun spiste saa et kraftigt Maaltid uden at føle
Smerte, og efter at hun var vækket, deltog hun i Familjens Maaltid
uden at ane, at hun alt havde spist. Ved at fortsætte denne
Behandling lykkedes det tilsidst at Helbrede hende, og Dr. B., der
under den hypnotiske Søvn havde befalet hende at være en blid
og kærlig Ægtefælle, opnaaede virkelig helt at omskabe hendes
Karakter.

Følgende Sygehistorie er et godt Eksempel paa de Mirakler,
Hypnotismen kan udrette. Den er meddelt af Dr. Voisin i
Ar-chives de neurologie 1886.

Den 13 Dec. 1885, skriver Dr. V., opholdt jeg mig i en
lille Landsby i Sydfrankrig og havde en halvanden Times Tid at
vente paa Toget, der skulde føre mig tilbage til Paris. Medens

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1887/0253.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free