- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 4 (1887) /
246

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Læge J. Christmas-Dirckinck-Holmfeld: Om Hypnotisme

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

en Usling af en Læge misbrugte en af sine kvindelige Patienter,
som han gentagne Gange hypnotiserede. Hun havde ingen Anelse
derom i vaagen Tilstand, og det endte med, at den ulykkelige
Kone, der til sin Forfærdelse opdagede, at hun blev frugtsommelig,
medens hendes Mand var paa en lang |Rejse, blev afsindig samtidig
med at hun fødte sit Barn.

Professor Liégeois, hvis fortræffelige Arbejde om
Hyp-notismen1) jeg oftere har haft Lejlighed til at nævne, siger, at
han med største Lethed skulde kunne finde ti, ja tyve eller flere
Personer blandt Dr. Liébeaults Patienter, som med Lethed kunde
bringes til at udføre en hvilken som helst Forbrydelse.

Der er dog en Omstændighed, der i væsentlig Grad
indskrænker den Fare for Samfundet, som et almindeligt udbredt
Kendskab til de hypnotiske Fænomener kan tænkes at medføre,
nemlig Umuligheden af at hypnotisere et Individ, der ikke er villig
dertil. Det er nødvendigt, at paagældende selv samtykker i
Hypnotiseringen, i alle Tilfælde de første Gange, og enhver, der vil
lade sig hypnotisere, kan jo sørge for at have et eller flere
paa-lidelige Vidner ved Siden af sig. Men selv om det saaledes kun
i de færreste Tilfælde vil være muligt at udføre Forbrydelser ved
Hjælp af viljeløse, hypnotiserede Redskaber, saa bør Dommeren
dog ikke glemme, at Muligheden stadig er tilstede, ti en med
Hypnotiseringen fortrolig Forbryder vil vel i Almindelighed kunne
finde en tilstrækkelig svag Karakter, der lader sig bruge. For at
opdage, om Hypnotisering har fundet Sted, behøver man blot at
hypnotisere den paagældende paany, og det vil da næsten altid
lykkes at faa Tilstaaelsen frem, men Juristerne er ikke enige om,
hvorvidt dette Middel er tilladeligt overfor Domstolen.

Hvorledes skal man fysiologisk forklare de hypnotiske
Fænomener? De lærde er langtfra enige herom endnu, og man
har opstillet mange forskellige Teorier, hvoraf ingen endnu har
vundet almindelig Anerkendelse; kun ét er alle enige om, at
Som-nambulismen ikke skyldes noget »magnetisk Fluidum«, der
meddeler sig fra det ene In vivid til det andet, men at alt skyldes
Indskydelsen, d. v. s. den Paavirkning, for hvilken den
hypnotiserede Hjæme udsættes, derved at Hypnotisøren søger at
bibringe det indsovede Individ sine Tanker og Idéer. Rumpf mener,

’) De la Suggestion hypnotique dans ses rapports avec le droit civil et le
droit criminel. Nancy 1885.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1887/0256.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free