Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Figurmaler N. V. Dorph: Fra Jubilæums-Kunstudstillingen i Berlin. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Velvillige Anvisninger fra København omfattede bl. a. ogsaa
Millais.
Forsøm endelig ikke Millais!–––Englands første Portræt-
maler.
Oprigtig talt blev Millais mig en Skuffelse. — Muligvis var
Forventningerne for spændte. Det er dygtigt, solidt, endogsaa
grumme solidt. Gud bevares; men Gnisten — det, der skulde
tænde og varme, mangler, synes jeg. Man staar ærbødig, til Dels
beundrende, men samtidig irriterende fattet overfor denne Kunst.
Et Kunstværk — det behøver slet ikke at være særlig dygtigt
gjort — kan have Egenskaber, der gør, at man ligesom føler
Varme og Hengivenhed mod Skaberen af det; man har rent ud
Trang til at trykke Manden i Haanden og sige ham Tak for,
hvad han har givet. — Overfor Millais Portræter er der ikke
Tale om den Slags Fornemmelser. Man betragter med Ro og
Interesse den overlegne Sikkerhed, hvormed alt er udført,
Farve-behandling og Formgivning, man siger eller tænker nogle pæne
Ord til Afsked — og gaar videre.
Richmond hedder en anden bekendt engelsk
Portrætmaler.
Han formaar at fængsle ikke alene ved Originalitet i
Fortælle-maaden, men ogsaa ved den elskværdige Uforfærdethed, hvormed
han trænger til Bunds i sin Model. Han beder sig fritaget for
al indstuderet »tagen sig ud«, han hader Visitsmil og
Fotograf-»Udtryk«. Han vil blot have det naturlige Ansigt og den
vanligste Stilling. Og fordi — og kun fordi — man føler, at intet
tomt, paahængt, uægte skiller én fra Personen, ævner denne
Kunst at interessere.
Richmond er i sin Farve meget maniereret. Den er brun
i Skyggen, brun i Lyset, brun i alle sine Nuancer. Hans Palet
kender kun til Blandinger af brunt og hvidt. Men paa de faa
Strænge forstaar han til Gengæld at spille med sandt Mesterskab.
En principfast »Naturalist« vil i sit Hjærte forarges saare
over denne aabenlyse Foragt for alt, hvad der hedder Natur og
Sandhed. Men han maa være en meget stridig Spartaner, om
ikke hans Øjne dog med hemmelig Lyst fryder sig ved den
forbudne Frugt. Det er ogsaa sjældent den anrettes i en saa
tiltalende Skikkelse som her.
Lad mig tilføje: Gud ske Lov!
* *
*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
