Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Figurmaler N. V. Dorph: Fra Jubilæums-Kunstudstillingen i Berlin. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Werenskjölds Billede: En Bondebegravelse (hvis
Komposition vil være kendt i Danmark gennem et fortræffeligt Snit af
Henriksen) stod paa Højde med det bedste paa Udstillingen.
Faa yder saa sund og ærlig Kunt.
En lille Skare Bondemænd i hvide Søndags-Skjorteærmer
staar i den stille, soldisige Formiddag, samlet omkring en nylig
opkastet Grav. De har Hakker og Skovle parat for at kaste
Jorden til, saa snart Begravelsesbønnen, der fremsiges af
Skolelæreren, er læst.
Denne Skolelærer er maaske Billedets allerbedste Figur.
Det er en ung, lige løssluppen Seminarist, med Briller og
gult, vandkæmmet Nakkehaar. Klæderne er for lange og løse og
folder sig om hans klodsede Figur i upyntelige Fald. De store,
røde Hænder fatter med Kraft om Salmebogen, som han holder
ud for sig og læser op af.
Typen er fuldendt karakteriseret: en støt, noget tungnem
og kantet, ikke saa lidt selvsikker, men ærlig Bondenatur,
indpodet en svag og ensidig æstetisk og politisk Dannelse, der
stadig ligger i Krig med tilvant og nedarvet Tankesæt. En
yderlig trofast Tilhænger af en Sag og et Parti, en aldrig rokket,
stædig Modstander af en anden Sag og et andet Parti.
Han tror, hvad han tror, og véd, hvad han véd.
De omstaaende Bønder er taget lige ud af Livet: store
groftskaarne, rødglindsende, sæbevaskede Ansigter,
sammenknebne, missende Øjne i Solen, bulne, arbejdskrogede Næver og
Stillingernes kejtede Højtidelighed.
Og saa var det alt malet med den Friskhed, Sikkerhed og
Bredde, som man kender fra Werenskjölds bedste Billeder.
Ghr. Krohg havde malet Gerhard Munthe.
Om det var et godt »Portræt*, skal jeg ikke kunde sige
noget om; det var i hvert Fald et godt Maleri.
Det hørte til den Slags Portræter, der halvt er
Genrebilleder, idet Personen tænkes i en Situation. Hr. Gerhard
Munthe — en statelig Herre i Pels — er lige traadt ind i en
Kafé. Gasblussene er tændte, og deres skidentrøde Lys bryder
sig mod den svindende Dag fra Vinduerne. I den grumsede Os
af Tobak, Damp og Dunst skimtes flere avislæsende og snakkende
Ansigter. Baggrunden er et Kaos af ubestemmelig Beskaffenhed.
Munthe synes at spejde efter bekendte, medens han gør
sig fortrolig med Atmosfæren. Hans Ansigt er paa den halve Side
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
