Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Arthur Aumont: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Myndighed i hans Stemme. Hvorfor gør Hr. Emil Poulsen ikke Holberg den
Ære at spille en saadan Rolle? Eller hvis han ikke vil, hvorfor lader Teatret
saa ikke en yngre Skuespiller f. Eks. Hr. Mantzius forsøge sine Ævner heri;
over hans Figurer er der altid en ikke ringe Myndighed. Udstyrelsen^ var
yderst tarvelig.
Se blot paa den Dekoration i første Akt; der tales i Komedien om et
stort Torv, om Raadhuset, om den store Port paa dette, men Tilskuerne vil
forgæves lede efter noget saadant paa det kongelige Teater. Eller tag
Begyndelsen af liden Akt; hvad er urimeligere end, at Portørerne kommer
bærende med Pfalz-Greven helt ind i Stuen, eller at Skænderiet mellem de to
Værter foregaar i den enes Stadse-Sal, der forøvrigt var yderst tarvelig. Maaske
er dette Arrangement traditionelt, men det burde sikkert ændres nu, da
Teatermaskineriet er langt bedre end i tidligere Dage. De første Scener i 2den Akt
bør utvivlsomt foregaa paa Gaden udenfor Værtens Hus; i Døren til sit .ringe
Hus* burde den lykkelige Vært, maaske omgivet af sin ganske Husstand,
modtage sin fornemme Gæst, hvis Bærestol højst naturligt kunde have en Hale af
ledige Tilskuere efter sig. I denne Hob kunde den anden Vært ses, maaske
kredsende indsmigrende om Lerbeutel; naar saa Greven var traadt ind i den
andens Hus, vilde Skændsmaalet bryde langt naturligere ud end nu, da den
ene maa trænge sig ind i den andens Hus for at give sin Galde Luft Hr. Hans
Tegner har i sine Illustrationer til denne Komedie ogsaa tænkt sig den
formentlige Greves Modtagelse udenfor Huset Her som ikke faa andre Steder
kunde denne Kunstners Tegninger trygt lægges til Grund for Sceneriet i de
holbergske Komedier.
Københavns Teaterdirektører synes alle lige fra det kongelige Teaters
Chef at hylde den Anskuelse, at de literære Stykker skal bæres frem af deres
eget indre Værd uden at støttes af kostbart Udstyr eller lignende, der kunde
trække ogsaa det store Publikum til saadanne Forestillinger. Paa den anden
Side tager man ikke i Betænkning at lukke Pungen op, naar det gælder om
at sikre et militært Rabalderstykke eller en jævngod Farce Succes. Teatrenes
Forestillinger lægger stadig dette tydeligt for Dagen.
Medens Kasino maler nogle nye Dekorationer til Stormen paa
Koben-havn, et Stykke, der er bedst tjænt med den hurtigst mulige Glemsel, spiller
det Henrik Hertz’ Besøget i København i en gammel Dekoration.
Dog-det vilde være Uret at nægte, at der var Hygge udbredt over Justitsraad
Winges Stue, og at der hvilede den rette borgerlige Stilfærdighed i
Stemningen over hele Opførelsen af dette Lystspil. Teatret var øjensynlig gaaet
til Indstuderingen med stor Omhu; dog hvad hjælper det altsammen,
Kasinos Publikum finder nu engang ikke Behag i Tarvelighed. Desuden falder
Stykket svært af mod Slutningen, saa kun et udmærket Spil kan holde
Tilskuernes Interesse oppe. Det vilde være ubilligt at rette mange Bebrejdelser
mod et Personale, der her saa at sige første Gang faar virkelige Roller at
spille, dog skyldtes det nedtrykkende Resultat for en ikke ringe Del den
Udførelse den ene af de to Roller, der bærer hele Stykket, fik; Hr.
Ste-phensens Skalholt var nemlig ganske uden Humør og Elskværdighed.
Derimod havde den anden, Justitsraad Winge, i Hr. Sophus Neumann en rigtig
god Fremstiller. Straks ved første Blik har man hele Manden: de opspilede
Næsebor snusede filosofiske Begreber alle Vegne, de vidt opspærrede Øjne stir-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
