- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 4 (1887) /
279

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Dr. phil. S. Schandorph: Natmandens Datter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Der var ingen Ro, intet tomt Rum i Luften. Det hylede
overalt, det føg overalt. Det ruskede i den lille Ellens Haar, det
piskede mod hendes Kinder, det kradsede og skar under hendes
Øjenlaag.

Men hun vilde rende hjem til sin Fader Jens Natmand og
til sin Stedmoder Sidse. Og den Sidse havde hun tusende Gange
skældt ud for en So og et Asen. Hun maatte hjem til det Rak,
hun var kommen af — som han sagde, Herremanden.

Jens Natmand var nu hverken Tater eller
Renovationskusk, hverken Natmand i gammel københavnsk eller i gammel
jysk Betydning.

Simpelt hen en Husmandssøn, der fra ung af havde rendt
med Prangere til Markeder og holdt en Ko, en Hest eller et Svin,
der skulde sælges. En ganske køn Fyr, fjollet, skikkelig, der
gabede ud i Luften og tog for sig, hvad Luften og Livet serverede
ham i al Tilfældighed.

Han kom »galt af Sted* med en Pige. Saa fik han det
saakaldte Natmandshus i Fæste. Det hørte under Ravnshøj Gods.
Det laa paa en Sandtange, der skød sig ud i Bugten. Tangen
skyllede stadig op. Det var altid tarvelig Foder til en Ko. Der
kunde ogsaa stanges nogle Aal, og saa kunde Jens Natmand af
og til paa Markeder købe en ældgammel Hest, slagte og flaa den
og sælge Huden. Den sidste Haandtering var lidet ansét. Den
gav ham Titulaturen Rakker eller Natmand.

Ellens Moder døde snart. Efter hendes Død tog Jens mere
og mere til sig af de vaade Varer paa Markederne. Men han
havde holdt Sagerne gaaende, til Ellen var 13 Aar. Saa tænkte
han, at eftersom Tøsen skulde konfirmeres og selvfølgelig straks
efter Konfirmationen ud at tjæne, saa kunde han tage Sidse, hans
fyrretyveaarige Elskerinde, der dog laa sin Søster og Svoger —
et Par Husmandsfolk — til Byrde.

Sidse var arrig og gal. Hun pryglede den lille Ellen og
skældte og smældte paa Jens Natmand. Jens drak mere og mere.
Ellen fik Plads paa Ravnshøj hos Gartneren.

Natmandshuset laa paa Tangen, som sagt. Sandet borede
sig højt op om dets Vægge. Om Vinteren tyngede Sneen paa
det gamle Straatag, der faldt længere og længere ned over
Væggen som en gammel, lasket Kasket. Et Par halvt udgaaede
Piletræer stod og døde en langsom Tæringsdød i Sandet. Ude

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1887/0289.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free