Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Dr. phil. S. Schandorph: Natmandens Datter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Med ét følte han en Beslutning tvinge sig frem i ham.
Den formede sig ikke, eller han vilde ikke forme den. Men resolut
borede han sig gennem Storm og Sandfog hen til den lille Hytte
og dundrede paa dens Dør. Den blev aabnet.
Jens Natmand bøjede sig dybt i stum Forbavselse. Ellen
gav et lille Hvin fra sig og klamrede sig til Faderen. Sidse
samlede sine Klæder om sig, rejste sig, stod og skælvede som et
Espeløv. Der kom ogsaa en Slags Samvittighed op i hende i
Form af en kraftløs Harme.
Hofjægermesteren var lige saa forlegen som Hyttens Folk.
Men han paatog sig den myndigste Mine, han kunde opdrive,
rømmede sig, fnøs ud i den ildelugtende Atmosfære, tog en Cigar
ud af sit Futteral, tændte den og tog Position med Haanden
støttet mod Bordpladen.
— Her ser fælt ud, sagde Hofjægermesteren.
Sidse saa trodsig-frækt paa ham og sagde:
— Ja, jeg havde det meget bedre, da jeg var Malkepige
paa Ravnshøj for ti Aar siden.
Hofjægermesteren kunde lade, som det var under hans
Værdighed at høre, hvad hun sagde, og at se hen til hende. Det
var godt for samme Værdighed, at hun ikke kunde se, at hendes
Replik skar ham igennem som en Knivsod.
— Du drikker, Jens, sagde han.
— Det er Markederne, Hr. Hofjægermester, svarede
Natmanden, mens han dukkede Nakken og holdt sin Datter fast i
Haanden. Hun stod og saa ned for sig. Hendes ene Fod
bevægede sig urolig frem og tilbage paa Stengulvet, saa Saalen
stadig skurede sagte mod Sandet. Lysskæret samlede sig om
hendes blonde Hoved med det løste Haar. Og ud fra al denne
Haarmasse skinnede det lille, kønne Ansigt med de store,
forskræmmede Øjne. Hofjægermesteren, som ellers ikke var stærkt
begavet med Kunstsans, kom til at tænke paa Helgeninder,
han havde set paa gamle, gamle Billeder i Italien, eller hvor
det var. Det kunde han ikke huske.
— Jens–––du — — tror du, du kunde blive ordent-
lig, hvis du fik Skovløbertjænesten i Sønderskoven? sagde
Hofjægermesteren.
Jens faldt paa Knæ. Ellen slap ikke hans Haand. Sidse
•græd. Strængt formanende sagde han:
— Men I bliver smidt ud igen, hvis I drikker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
