Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Kaptajn C. Th. Sørensen: København som aaben By
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Med Hensyn til Koncentrationen befinder Oberstlieutenanten
sig vedblivende i en haabløs Forvirring, fordi han har blandet de
fortifikatoriske Anlæg og det levende Værn sammen i samme
Talemaade. Befæstningsanlægene kunne nok koncentreres paa
Sjælland, men det levende Værn ikke til Stadighed, efter som det
mider almindelige fredelige Forhold er spredt over Landet, hvor
det lever i Distrikterne med Kadrer og Vaaben i disses Midte.
For Hærens Vedkommende maa der hver Gang, den skal. samles,
først finde en »Mobilisering« Sted i det mindste for de Afdelingers
Vedkommende, som ligge i Jylland og Fyn, og Koncentrationen
kan mislykkes, hvor tidligt man end foresætter sig at bringe den
til Udførelse.
Det, som min Modstander foreslaar, er en Ophævelse af
den ved Hærloven af 1867 skabte Dualisme. Hæren skal efter
hans Opfattelse ikke længer have fast Fod baade paa den ene og
den anden af vore to Krigsskuepladser, og der skal ikke længer
efter Omstændighedernes Medfør kunne samles enten til vore gamle
Valpladser eller til Sjælland. Jylland og Fyn skulle opgives. Selv
om Angrebet kommer paa vore Fastlandsprovinser og kun paa
dem, skal Hæren dog til Sjælland. I alt Fald skal der i Jylland
kun efterlades en højst ubetydelig Styrke for at sikre Provinsen
mod Brandskatning af fjendtlige Streifpartier. Hele vor Hær skal
derfor i det væsentlige kun betragtes som Garnison for København.
Koncentrationen skal forberedes ved Kadreforlæggelser til Sjælland
i Fred, og hver Gang det lufter op i den europæiske politiske
Atmosfære, maa alt trækkes fra de vestlige Landsdele til Sjælland,
for at den store Fæstning kan have, hvad der behøves — ikke
til dens Forsvar: Nei — til dens nødtørftige Besætning.
Dette kalder jeg en Opgivelse af Landsforsvaret og en
Krænkelse af Hærloven af 1867, der gik ud fra helt andre
Forsvarsprinciper. Hærloven gjorde ganske vist en Koncentration tif
Sjælland mulig, naar der var Fare for Angreb her, men den gik
nok saa meget ud fra, at vi vilde faa Anvendelse for vore
forenede Stridskræfter paa vore gamle Valpladser.
Hærloven af 1867 er aldrig bleven gennemført i dens Aand.
Der kan have været Forhold i den europæiske Udvikling, som
undskylde det, men det gaar ikke an at nægte, hvad der var
Lovens Mening. Men det gør min ærede Modstander, idet han
paa-staar, at Loven af Jylland-Fyn paa den ene og Sjælland med Øerne
paa den andenSide kun har skabt lo Territorialenheder, og at den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
