Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Dr. med. E. Pontoppidan: Det dansk-vestindiske Kreolsprog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
respekteer, assisteer, exkyseer, pardonneer, permitteer, trakteer,
persoadeer, forceer, obserweer, murmureer. Den samme Endelse
kan i øvrigt sættes til ikke-franske Ord som feroneer (fornedre),
leweer, vermeer. Det spanske Element er talrigst repræsenteret i
Betegnelsen paa Dyr, Planter og Husgeraad, og desuden findes
spredte Ord som parå (berede), cabå (fuldende), inåta (dræbe).
I det hele er det vanskeligt at finde noget System i denne
Opsamling af Ordforraad, idet de forskellige Sprogs Former bruges
imellem hverandre. Saaledes betyder loop gaa og kurir løbe.
Mærkværdigt nok ere overordentlig faa Ord af afrikansk
Oprindelse. Dette gælder om Obeah, Jumbi, Mumbo-Jumbi
(Betegnelser for Trolddom og Overtro) og maaske enkelte andre.
Derimod synes nogle flere at være af ren kreolsk, selvlavet
Oprindelse, og da ofte onomatopoietisk dannede, som
»Gurru-gurru“ (Strube), »pat-pat« (And). En saadan Dublering eller
Gentagelse af Ordet er noget specifikt kreolsk og forekommer
ofte, hvor man vil antyde en Forstærkning af Udtrykket eller
noget sig hurtigt gentagende i Handlingen, f. Eks. pik pik (samle
sammen) war war (sandelig), heel heel (fuldstændig), hoop hoop
(stor Hob) gau gau (meget hurtigt) fru fru (tidlig om Morgenen),
soo soo (aldeles intet) Voor voor (længe tilforn) gugue (saare
meget) Na stik stik (stykkevis).
Af alle disse Gloser, samlede sammen alle Vegne fra, er nu
dannet et Sprog, der udmærker sig ved aldeles ikke at have
nogen Formlære, for saa vidt som det er en Generalregel, at
intet Ord kan forandre Form. Alt hvad der paa andre Sprog
hedder Bøjninger og sligt er paa det strængeste udelukket, og
kan kim gengives ved Artikler og Hjælpeverber.
Enkelttal og Flertal ere saaledes ens: Een Kabaj, en Hest,
mussie Kabaj, mange Heste. Genitiv udtrykkes ved sie: Een
Man sie Kabaj, en Mands Hest (egti. en Mand sin Hest). Hvis
Flertallet ønskes særligt udtrykt, kan tilføjes sender (de): Die Man
sender, Mændene.
Saa vel Substantiver, som Adjektiver og Artikler ere
uforanderlige i Køn og Tal: Een maroon Pussie, en vild Kat, twee
maroon Neger, to vilde Negere.
Komparation sker ved meer og meest.
De personlige Pronominer mi, ju, him, ons, ju, die, bruges
ogsaa som possessive: Mi bang ju hund, Jeg frygter din Hund.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
