- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 4 (1887) /
330

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Bertel Elmgaard: Norsk Bohêmeliteratur

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

sidige Iagttagelser hidrører fra en lille Kreds, hvor abnorme
Forhold er raadende, og at de derfor intet almengyldigt Værd
har. Men enten den Art Studier kommer fra et større eller
mindre Omraade, saa snart de fremtræder i Poesiens Klædebon,
tør man vel fælde dem med de gyldne Ord, Georg Brandes en
Gang har udtalt, at det er ikke Digterens Opgave at være
Menneskehedens Bagvasker.

De mange æstetiserende og moraliserende Penne, som
Bo-hémeliteraturen har sat i Bevægelse, har ikke blot skrevet højst
modstridende Ting, men tillige i den første Sensations Hede saa
forkerte Ting, at en nærmere Overvejelse maa tilbagekalde dem.
Man har t. Eks. prist D’hrr. Garborg og Krogh for deres uhørte
Mod ved Behandlingen af vanskelige o: kønslige Forhold — i det
hele drives der nu om Stunder en frygtelig Humbug med, hvad
man kalder literært Mod. Som om vi ikke hver Dag i originale
og oversatte Bøger saa den Art Æmner behandlede, som om man
løb den ringeste Risiko! Det literære Mod viser sig nu i
Opgavens Sceneri i Stedet for i dens indre Vanskelighed. Maaske
er de norske Bohémeforfattere gaaet noget videre i Brugen af raa
og slibrige Udtryk, end man her til Lands er vant til at se, men,
literært set, hvad vejer saa vel det? Siger ikke en af
Naturalismens Forsvarere selv i »Mannfolk«: »Dei (Digterne) kunde skrive
»Schøne Minka« og slikt noke; det kunde dei; men skildre Livet;
ikkje Tiendeparten av det, som gjekk for seg kunde dei nemna.
Skildre Livet, naar dei ikkje kunde bruka eit Ord som — Bjølsvik
nemde Ordet.« Men naar D’hrr. alligevel ikke vover at fremsætte
den usminkede Virkelighed, og det dog er den, det kommer an
paa, hvad er vel saa vunden? Og for ikke blot at holde os til
de nyere Bøger, ogsaa i den ældre nordiske Literatur vil man
finde Skildringer af erotiske Forhold, af en djærvt og muntert
levende Ungdom, der giver Sandheden alt, men de er rigtignok
gjorte med stor psykologisk Sans og Finhed eller Lune og Fantasi.
Man har selv blandt Folk, der er enige om ikke at tillægge den
norske Bohémeliteratur noget digterisk Værd, opholdt sig over
dens etisk opdragende Betydning, og vore sædelighedsreformerende
Damer har haft meget travlt med at søge Støttepunkter og
Materiale i dens Arkiver1). Hvad de »etiske Værdier« angaar, saa
er der dog næppe nogen, der for Alvor tør tilraade Anvendelsen

’) Se bl. a. Aprilhæftet af „Kvinden og Samfundet."

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1887/0340.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free