Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Professor V. Falbe-Hansen: Økonomiske Spørgsmaal behandlede i Studentersamfundets Smaaskrifter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
der er ny, skal jeg her tillade mig at henlede
Opmærksomheden paa.
Emil Meyer: Penge.
Der udvikles først, hvad Penge er. Det er de Genstande,
der bruges som Omsætningsmiddel og som Værdimaal. Det
paavises, hvorledes Udviklingen er gaaet for sig, hvorledes man
paa ethvert Kulturstandpunkt har anvendt de Genstande til Penge,
hvis Værd var mest kendt og mest anvendt; Jægerfolkene brugte
Huder til Penge, Nomadefolkene Kvæg, agerdyrkende Stammer
Korn og Bønner, indtil alle efterhaanden samlede sig om at
benytte ædelt Metal, Guld og Sølv. Det er et Vidnesbyrd om
Forfængelighedens Magt, at Smykkerne og at Metaller, der anvendtes
dertil, blev det fælles Værdimaal og Omsætningsmiddel for alle
Folkeslag. Paa et senere Standpunkt støttedes denne Udvikling
derved, at Guld og Sølv besidde Egenskaber, der i særlig Grad
gør dem bekvemme til at anvendes som Penge, og i Nutiden er
disse Egenskaber bleven det ene afgørende.
Derefter behandles Spørgsmaalet om Pengenes Værdi. Det
er lykkedes Forfatteren at gøre dette i og for sig lidt tørre og
abstrakte Æmne klart og interessant; særlig henledes
Opmærksomheden paa Pag. 12 og 13, hvor der fremstilles Virkningen af
en Stigen eller en Falden af Varepriserne og den Indvirkning,
som dette har paa det økonomiske og sociale Liv. Der gives
Oplysninger om den aarlige Produktion af Guld og Sølv og om
de Beholdninger deraf, som findes i den civiliserede Verden, og
Oplysningerne gives i faa slaaende Hovedtræk.
I den følgende Afdeling »Mønter og Møntvæsen« defineres
Mønt som: »en vis Vægtdel af Metal, som man har givet en
hensigtsmæssig Form, og som er forsynet med et Stempel,« altsaa
»en stemplet Barre«. Heri er jeg ikke ganske enig med Forf.
Det maa indrømmes, at han har vægtige Autoriteter paa sin
Side, navnlig de fleste tyske Nationaløkonomer. Men det er
alligevel ikke rigtigt. Det, som gør Mønten til Mønt, er ikke
Metallet, men dettes Præg i Forbindelse med Møntloven. Møntens
Værdi beror i første Linje ikke paa dens Metalindhold, men paa
Møntlovens Bestemmelser. At det forholder sig saaledes, kan
man bl. a. se deraf, at selv om en Mønt slides, og altsaa dens
Metalindhold formindskes, beholder den dog den samme Værdi;
først naar Mønterne gaar ud af Landet og altsaa kommer
udenfor Møntlovens Omraade, er det Metalindholdet, der bestemmer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
