- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 4 (1887) /
336

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Arthur Aumont: Teatrene

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Teatrene.

(Fra 13de Marts—12te April).

Vor Skuespildigtning falder i to store Hovedafdelinger; den ene tager sit
Stof ud af Samtiden, hvorimod den anden gærne søger tilbage til en fjærn og
taaget Fortid; Kostymet bliver saaledes paa en Maade det skillende. Den første
Retning er med Nødvendighed national i strængeste Forstand, medens den anden
ikke tager det saa nøje i denne Henseende. Ludvig Holberg staar som den
klareste Repræsentant fbr den første Retning, AdamOehlenschläger for den
sidste; i Holbergs Fodspor følger nogle af den danske Lileraturs bedste Mænd,
saaledes P. A. Heiberg, J. L. Heiberg, Henrik Hertz, C. Hostrup. Det
er disses Gerning Edvard Brandes nu fortsætter med sine Skuespil. Det
nyeste af disse, Kærlighed har fundet Døren til det kgl. Teater aaben, og i
Overværelse af et feststemt Publikum holdt det sit Indtog dér den 20de Marts.

1 stilfærdige, naturtro Optrin fortæller Dr. Brandes en københavnsk
Families Liv og Undergang; hans Skuespil er en jævn Beretning om Mennesker
af Kød og Blod, ikke en Problemdebat mellem forklædte Teorier. Noget mere
hjemligt end Fablen i Kærlighed lader sig ikke vel tænke: en mageligt anlagt,
ung Mand øder med rund Haand svære Pengesummer ud til sine .noble
Passioner: smaa Middage, Heste, Pigebørn*. En skønne Dag er hans Kredit
sluttet; han er ansat i en Bank, og den bekvemme Lejlighed gør ham til
Forbryder: han skriver falske Veksler, først én, saa flere og flere.
Bedragerierne opdages, og han tager Vejen til den ny Verden; hans Moders ganske
Formue gaar med til at redde Navnet og Skinnet. Samme Nat binder paa
Karnevalet hans unge Søster sig i en febrilsk Stemning med Forlovelsens
Baand til en ødelagt Dumrian med en Million i Vente. Næste Dag vil hun
bryde, men har ikke Mod til at udsætte sin lille, flot vante Person for den
visse Pengeknaphed i Moderens Hjem. Brandes vil ikke anklage, ikke dømme
hverken Moder eller Søn eller Datter, han vil kun ganske sindigt skildre
hvorledes Livet leves her i København; med fuld Føje kunde man lægge ham
Fru Birkners Ord i Munden: „jeg vil ikke have haarde Ord sagt, ingen
Bebrejdelser, ingen Beskyldninger*. Og gennem den hele Beretning slynger sig som
den røde Livsens Traad en Moders ømme og trofaste Kærlighed med hendes
alt tilgivende Forsagelse og rige Overbærenhed i Følge; derfor bærer Stykket
med Rette sit Navn: Kærlighed.

Som man kunde vente af saa kyndig en Dramaturg som Dr. Brandes, er
Scenerne sindrigt komponerede og udmærket ordnede. Straks første Akt tegner
med faa sikre Strøg Livet i Fru Birkners Hus, altid eller dog næsten altid er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1887/0346.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free