- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 4 (1887) /
349

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - S. Schtjedrin: „En Lærerinde“. Ved Professor Thor Lange

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

og havde en striks Ægtemage, fandt han det ikke raadeligt at
udtale sine Følelser altfor tydeligt, men indskrænkede sig til fra
Tid til anden at sende hende et anonymt »Digt«, som mere
realistisk end romantisk skildrede de Fortrin, med hvilke hun satte
hans Fantasi i Bevægelse. Ogsaa Drosd havde en Gang i
Forbi-gaaende hvisket til hende:

»Sikken en Knop af et Pigebarn! Jeg skulde forgylde
hende fra Top til Taa, om hun vilde være god imod mig.«

Men Kvinden var endnu ikke tilstrækkeligt’ vaagnet i hende.
Hun forstod hverken Vers eller Hentydninger nok til at fatte,
hvilken Jammer for hendes Køn der rugede under dem. Et stod
hende klart, at hvad de skrev til hende var baade dumt og
uforskammet. Men trods sin Ungdom indsaa hun saa godt, hvor
forsvarsløs hun var, at Tanken om at klage til højere
vedkommende ikke engang dukkede op i hende. Alle vidste, at hun ikke
kunde forfølge sin Sag ad anden Vej; hvorfor skulde de saa gøre
noget for hende. Havde hun til Eksempel beklaget sig for det
Amtsraadsmedlem, der en Gang hvert halve Aar kom og visiterede
Skolen, vilde hun sandsynligvis have faaet til Svar: »Det kommer
ikke Tjænesten ved; det bliver Deres private Affære.« Saa var
der kun én Udvej tilbage, at taale og tie for at bevare den
Almisse, Skæbnen havde tilkastet hende. Ti selv om den store
Mand i Amtsraadet gjorde hende den Ære at høre paa, hvad hun
havde at sige og maaske forflyttede hende til en anden Plads,
vilde, saa sikkert som to og to er fire, den samme Historie
gentage sig dér, hvor hun kom hen, kan hænde oven i Købet med
Tilføjelse af et eller andet af de Rygter, som ofte ledsager en
saadan Omflytning.

Og dog, hendes Ulykke skulde ikke komme fra hendes
nærmeste Omgivelser, men langvejs fra.

I Slutningen af April fik Landsbyen uventet Besøg af
Stedets Godsejer, Skoleraadets nominelle Formand, Andréj
Stepå-nitsch Algin. Grunden til hans Komme var, at han vilde sælge
et Stykke Skov; Pengene, han fik for det, skulde anvendes til en
Sommerrejse i Udlandet. Foretagendet var ikke synderlig
indviklet og lod sig føre til Ende i mindre end en Ugestid;
desuagtet havde Aigin bestemt at opholde sig paa Godset til Midten
af Maj eller lidt længere for at søge sig en ny Forpagter og
navnlig for at aflægge de nødvendige officielle Visiter i
Guverne-mentet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1887/0359.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free