Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - S. Schtjedrin: „En Lærerinde“. Ved Professor Thor Lange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Landet, og at han for sin Del ikke skulde undlade at virke for
hendes Avancement.
Den Dag var der Middagsselskab paa Gaarden, til hvilket
alle, der havde med Skolen at gøre, vare indbudte, og blandt dem
først og fremmest Anna Petrowna.
Fra nu af blev han en daglig Gæst i Skolehuset. Han
kunde sidde et Par Timer i Træk med Øjnene ufravendt fæstede
paa Lærerinden. Ved Afskeden forstod han at trykke hendes
Haand paa en Maade, der sendte et elektrisk Stød til Hjærtet og
mod hendes Vilje satte hende Blodet i Bevægelse. Det var ikke
ved indsmigrende Ord eller ved at aabne hendes Syn for noget
nyt og uvant, at han stræbte at vinde Indflydelse over hende;
han virkede paa hende med Ungdommens og Ydrets Magt.
Og-saa hun var ung, om end Ungdommen i hende var kuet ned og
trængt tilbage; saa meget desto stærkere maatte Trangen til
Befrielse gøre sig gældende, naar den først var vaagnet, saa meget
desto hurtigere maatte hun give efter for Paavirkningen. ATgin
besøgte hende daglig, satte sig endogsaa ind til hende i hendes
Kammer og roste den Smag, med hvilken hun havde forstaaet
at indrette sig i sin fattige Bolig. En Gang spurgte han hende:
»Hvorfor kommer De aldrig og ser til mig? Er De bange
for mig?«
»Nej, jeg er ikke,« svarede hun sagte, og hendes Hænder
rystede.
»Ja, i saa Tilfælde–––.«
Han talte ikke ud, men slog Armen om hendes Skulder og
kyssede hende.
Hele den Eftermiddag brændte hun som i Feber, uden at
forstaa, hvad der foregik med hende. Hun havde paa en og
samme Tid Fornemmelser af Angst og Følelse af Lyksalighed,
men ikke en eneste klar Tanke. Hele hendes Væsen var blevet
et Kaos af dunkle, hinanden modsigende Stemninger, i hvilke hun
ikke en Gang stræbte blot nogenlunde at finde rede. Urolig gik
hun frem og tilbage i sit Kammer, pakkede sine Smaasager ind
og ud, flyttede om paa sine Klædningsstykker og vidste ikke selv,
hvad hun egentlig tog sig for. Tilsidst, da Tusmørket begyndte
at tættes, kom et Bud oppe fra Gaarden og mældte, at man
ventede hende til en Kop Te.
»O, hvor det er gaaet hurtigt altsammen,« glimtede det
gennem hendes forvirrede Tanker, og i det samme følte hun sit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
