- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 4 (1887) /
363

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Oberstlieutenant C. T. Müllertz: Arbejdervenlige Foranstaltninger paa Krupps Støbestaalsfabrik i Essen. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

X.

Lærlingevæsen.

Lærlinges Uddannelse har altid ligget Fabriken stærkt paa
Hjærte. Allerede siden 1864 har der været oprettet
Lærlingekontrakter, der siden 1879 have en bestemt Form. Af de i
Regulativet 1879 fastsatte Bestemmelser skal jeg her kun nævne
ganske enkelte: Læretiden varer 4 Aar; Uddannelsen sker
fortrinsvis i et Fag; Lærlingen staar under én bestemt Læremester, der
er hans foresatte i alle Forhold, ogsaa udenfor Fabriken; han
skal besøge en Uddannelsesskole; han har selv at sørge for
Ophold og Fornødenheder; han betaler ikke Lærepenge, men
faar endog en større eller mindre Løn efter Duelighed og Opførsel;
af denne Løn udbetales ham Halvdelen hver Lønningsdag,
Halvdelen efter endt Læretid; bortvises han før den Tid, tilfalder
hans opsparede Løn Pensionskassen, medmindre Sygdom er Aarsagen.
Det udtales som ønskeligt, at Lærlingen efter endt Læretid sér
sig om andensteds, men melder han sig inden 5 Aar tilbage og
har opført sig godt, vises der ham al mulig Hensyntagen og
der gives ham Lejlighed til videre Uddannelse paa Fabriken.

For Tiden findes der 184 Lærlinge paa Fabriken, mest
anvendte til Klejnsmederi, Drejeri og Modelsnedkeri, samt paa
Konstruktionsbureauet. Omendskønt nu en systematisk
Gennemførelse af Lærlingevæsenet baade møder store Vanskeligheder og
paalægger Mestre og Værkstedsforstandere et stort Besvær, bar
Fabriken dog set gode Frugter deraf, og et stort Antal af
dens dygtigste Haandværkere, Specialister og ogsaa Mestre ere
udgaaede fra denne Institution. Men mange Gange større er
dog Fordelen for Lærlingene, der blive grundigt uddannede i
deres Fag og navnlig vænnede til eksakt Arbejde. Paa
Uddannelsesskolen, som dejo skal besøge, faa de de førnødne teoretiske
Kundskaber og lære især at tegne. Den Opsigt, hvorunder de
staa, øver en højst gavnlig Indflydelse paa deres hele Opdragelse,
og det til en Tid, hvor ellers Begyndelsen til selvstændig
Fortjæneste fører saa mangen Fare med sig. Særlig heldbringende
i denne Henseende har Lønningens Udbetalingsmaade vist sig
at være.

I Begyndelsen andrager Daglønnen c. 60 Øre og stiger da
til 2 Kr. 25 Øre; i de sidste Aar er Akkordarbejde tilladt.
Eksempelvis skal jeg nævne, at de 38 Lærlinge, der i 1882

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1887/0373.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free